Flemming Jensen

Humor, Julen/Juletraditioner, Grønland, Globaliseringen, Spin


Relaterede emner

Johannes Møllehave | Ann Mariager | Anne Marie Helger | Arne Melchior | Birgitte Ryg | Bjarne Lisby | Bjarne Nielsen Brovst | Charlotte Inuk | Dorte Futtrup | Dorte Rømer | Ejvind Nielsen | ERIK LINDSØ | Finn Nørbygård | Flemming Krøll | Georg Metz | Gunhild Weisbjerg | Hans Løvetand | Henrik Qvortrup | Jan Monrad | John Andersen | John Engelbrecht | Jutta Bojsen-Møller | Jytte Dreyer | Jytte Hilden | Jørn Riel | Kirsten Cenius | Kjeld Hansen | Kjeld Koplev | Klaus Kjøller | Leif Fabricius | Niels Krause-Kjær | Lone Bastholm | Henriette Lind & Lotte Thorsen | Mads Keiser | Mette Frobenius | Morten Sabroe | Naser Khader | Niels Barfoed | Nina Schiøtz | Per Pallesen | Peter Duetoft | Peter Fogtdal | Peter Kær | Peter Mogensen | Povl Erik Carstensen | Susie Haxthausen | Rune Green | Steffen Kretz | Stig Tackmann | Susanne Preisler | SVINDLERNE | Søren Bramsted Historiefortæller, foredragsholder og forfatter | Søren Dahl | Søren Pilmark | Søren Østergaard | Thomas Wivel | Tim Metz | Tommy Kenter | Torben Zeller | Troels Kløvedal | Vagn Simonsen | Peter Bredsdorff-Larsen | Gerd Johnsen | Kim K. Coaching | Lars AP | Jørgen Siemonsen | Kim Leine Rasmussen | Bent Winther | Arne Mariager | Maja Lee Langvad | Johannes Møllehave & Joachim Solberg | Peter Larsen | Anders Langballe | Vivienne McKee | Jane Rosengren | Jesper Grønkjær | Hugo Mortensen | Anders Højen | Sebastian Klein og Lars Ostenfeld | Jan Svarrer | John Braad | Henrik Svanekiær | 15. Foredrag med Finn Nørbygård | 50. Foredrag med Flemming Jensen | 18. Foredrag med Troels Kløvedal | 29. Foredrag med John Engelbrecht | 31. Foredrag med Peter Mogensen | 45. Foredrag med Naser Khader | 46. Foredrag med Anne Marie Helger | Søren Lauridsen | Anders Agner Pedersen | Jens Aagaard | Mads Christian Esbensen | Morten DD Hansen | Farshad Kholghi | Bjarke Møller | Niels Boel | Mogens Kristensen | Hans Pilgaard | 09. Foredrag med Hans Pilgaard | Ditte Vallø

Flemming Jensen foredrag:

Foredrag 1: Kulturen på tværs
I en pause midt i over 100 forestillinger på Folketeatret med JAVEL, HR. MINISTER kan Flemming Jensen nu opleves i en ny foredragsturné i foråret 2014 med titlen "Kulturen på tværs". Flemming Jensen er et levende bevis på, at kultur er bredspektret. Manden er aktiv inden for dansk teater – både som skuespiller, dramatiker og instruktør. På litteratursiden er han forfatter til romaner og novellesamlinger – udgivet både herhjemme og i udlandet. Som entertainer i revyerne og i shows er han også på hjemmebane – han har været stand-up’er, før nogen fandt på at kalde det sådan. Som debattør blander han sig jævnligt i politik, og han har endog ikke fundet sig for fin til at lave TV –  han er manden bag dynger af julekalendere, drama, underholdnings- og rejseudsendelser. Og så er han altså foredragsholder. Jensen holder fast i, at kultur ikke kun trives i nicher. Han insisterer på, at tingene hænger sammen – at en lille, smal forestilling på en intimscene i København ikke er finere end en glad sommerrevy i Sønderborg. Blot anderledes. Hør ham fortælle om tilblivelsen af successer som Spindoctor, musicalen Let’s Kick Ass, NISSEBANDEN både som tv-serie, bog og musical, JENSEN tonajt,  romanen og komedien Mogens og Mahmoud, Grønlandsromanen ímaqa, de mange års samarbejde og venskab med Jesper Klein, skabelsen af Østergaard & Jensens Store Hundeshow, der i dag er Søren Østergaards helt eget Zirkus Nemo, om alle de projekter, der aldrig blev til noget – og helt aktuelt om den nye, danske teaterversion af Javel, hr. minister! Et livgivende kulturelt pust på tværs gennem genrer og årtier. Kultur kan ytre sig på så mange forskellige måder, men er dybest set et spørgsmål om identitet. Kultur er for mange blevet til adspredelse, men er egentlig bedst egnet til koncentration – og hvis Danmark efterhånden er blevet multikulturelt, er det godt, at vi har kulturen. Den kan samle os, fordi forskelligheder primært er underholdende. Munterheden er ledetråden gennem halvanden times fortælling om sammenholdskraften i vort land. Ikke uden kanter og bestemt ikke uden brod – men præget af, at foredragsholderen har arvet Jesper Kleins valgsprog: INTET UDEN MILDHED. Foredraget kan justeres i længde og fungerer både med og uden pause.

Foredrag 2. Risikoen ved at være humorist er, at folk tror, man laver sjov. Om humoren som en vigtig forudsætning for nuanceret kommunikation. 
I foredraget fortæller Flemming Jensen, at der står al for stor respekt omkring folk, der er i dårligt humør – de betragtes som seriøse debattører, der bør tages alvorligt. Hvorimod der trækkes på skulderen af folk, der siger nøjagtigt det samme – men har intellektuelt overskud til at tilføje humor.

Foredrag 3. Spin, Spot og Spøg - politik for hårdt prøvede
Gassen er gået af ballonen - men derfor er der jo ingen grund til også at insistere på at være i dårligt humør. Banker og finansverdenen søges reddet på same måde, som man desperat pumper en punkteret cykel, uden at lappe den først. Med humoristens øjne ser Flemming Jensen sig rundt i dagens Danmark, der i så høj grad lægger vægt på spin - præsentation frem for substans. Indpakningen er blevet vigtigere end gaven - livsstil vigtigere end liv. Image og trends mere betydningsfulde end kvalitet – meningsmålinger bestemmer politikken - markedsføring er blevet dyrere end det produkt, der skal markedsføres - og demokrati betyder nu kun valgkamp. Foredraget er tænkt som modgift. For det er nu, vi må ty til at satse på naivitet, godtroenhed og letsindighed – latter og glæde. Hvis demokratiet skal reddes, kan det såmænd gerne ske med fis og ballade. ”Det er vigtigt, at man har is i maven! - Men nu skal man altså ikke vide ret meget om peristaltik for at indse, at hvis man har is i maven - så varer det ikke ret længe, før man bli’r kold i røven!”
Foredraget kan varieres mellem 45 min og 1 ½ time.

Flemming Jensen har i de senere år meldt sig ind i samfundsdebatten med romaner, noveller og klummer. Han har markeret sig med adskillige holdningsprægede forestillinger på Nørrebros Teater, Det Kongelige Teater, Folketeatret og Det Danske Teater på turné landet rundt.

Foredrag 4. Dialog
GLOBALISERINGEN er over os ‐ verden bli’r mindre og mindre. Og alligevel stiger portoen ‐ det er da underligt! Med ét er vi ikke så ens længere ‐ og forskelle gi’r problemer. Dem må vi tale om, og vi må ta’ dem alvorligt. Men samtidig må vi ikke snyde os selv ved at glemme, at når folk er forskellige ‐ så er det underholdende! Det var jo det, vi tidligere rejste ud for at opleve ‐ nu får vi  det bragt! Flemming Jensen har som forfatter, dramatiker og utallige gange på TV bragt DIALOGEN i centrum. Det er jo nemt nok at tale med dem, vi er enige med ‐ men dér, hvor dialogen virkelig batter er, når vi taler med dem, vi ikke er enige med. Hvis man er bange for den mørke skov ‐ så skal man gå ind i den. Men hvis folk nu er idioter, behøver man selvfølgelig ikke være enig. I foredraget surfes der lidt rundt i verden ‐ meget til Grønland ‐ men mest herhjemme, hvor modsætninger mødes. Så der bli’r en farlig ballade. Lystigheden er en indfaldsvinkel, der ofte gør, at det kan lade sig gøre at tale sammen ‐ hvad enten man som Jensen er 4. generationsudvandrer, har rødder i Mellemøsten, på Bali, i Uummannaq eller må indrømme, at man er fra Ama’r. Det gør ikke noget, at man har ligget i et andeæg, når blot man vokser op og bliver en svane.

Men er det almindeligste ikke, at man bli’r en and? Foredraget kan varieres mellem 45 min. og 1½ time ‐ og er velegnet til debatoplæg.

Foredrag 5. Jensen stand-up
Flemming Jensen fik et chok, da han en dag slog øjnene op og opdagede, at det, han havde lavet i årevis hed stand-up. Det vidste han slet ikke ‐ han havde bare gjort det. I revyerne, på teateret, i TV og radio og i Holme‐Olstrup forsamlingshus. ”Talepædagogen”, ”Elsdyret og det jødiske ægtepar”, ”Den grønlandske radioavis”, ”Sæddonoren i Brønshøj” og i dyngevis af det, der altså så senere viste sig at hedde stand‐up. Med tiden er så skarpheden kommet til ‐ satiren. Med SPINDOCTOR ‐ SOLO på Nørrebros Teater bragte han for første gang rendyrket stand‐up på teaterscenen ‐ 2½ time alene på scenen. Og manden bli’r ved! I årevis har Flemming Jensen hørt til toppen af den danske showscene ‐ og han er både selvforsynende og selvfornyende! Det startede med revyerne ‐ Rottefælden, Hjørring Revyen, Nykøbing F., Tivoli etc. ‐ og med forestillinger som SPINDOCTOR, musicalen ”LET’S KICK ASS!” og mange andre skriver og skaber han nu til tiden. Satiren fra teateret tages med ind på showscenen og blandes så med alt det, der bare er ualmindeligt tosset ‐ for sjov! JENSEN’s SHOW er fikst og færdigt ‐ men han målretter og skræddersyer også gerne til lejligheden. Han sætter sig med stor fornøjelse ind i et stofområde og la’r det hele resultere i et one‐man‐show.

Nissebandens ”far” Flemming Jensen fortæller:

Foredrag 6. GRØNLAND – det er her, det sner!
I 2011 genudsendte DR julekalenderen NISSEBANDEN I GRØNLAND. Det er den eneste julekalender, der er vist FIRE gange! Måske sker det efter pression fra en facebookgruppe på 30.857 stædige medlemmer, der længe har krævet den genudsendt? Eller også er det simpelthen Grønland, der brænder igennem hos os alle sammen. Forfatteren/instruktøren – ja, såmænd også grødnissen Lunte – fortæller om Grønland med udgangspunkt i julekalender-trilogien om Nissebanden. Hør om tilblivelsen, om nissernes univers og først og fremmest om det Grønland, der har været inspiration for det hele. Flemming Jensen boede engang nogle år i en lille grønlandsk fangerbygd inde i bunden af Uummannaq Isfjord. Siden er han gang på gang vendt tilbage – simpelthen fordi han ikke kan la’ vær’. Dette at ha’ levet som en del af den oprindelige grønlandsk/eskimoiske kultur har i stigende grad præget hans sind og tanke. Lystighed er nøgleordet – i en tsunami af anekdoter fra den lille bygd højt mod nord. Og det er måske ikke så tosset at høre på erfaringerne fra et menneske, der har prøvet at blive modtaget med åbne arme i en for ham fremmed kultur – og netop derfor gjorde alt for at tilpasse sig. Grønland er leveringsdygtig i så meget. Alt det med naturen gi’r sig selv - det kan slå enhver omkuld. Og det gør det! Det er ikke engang sølle at nøjes med det – naturen er ubeskrivelig og enestående. Men der er mer’! Menneskene, hundene, måden at trække vejret på! Det fortæller Flemming Jensen om.

“Når man fryser indendørs i en snehytte i ødemarken, kan det skyldes, at det er udendørs, man er indendørs.”
Hr. Mortensen, Grønland, den 18. december

”USA og Grønland minder meget om hinanden: Der er ret meget gang i den ude langs kysterne – Og inde i hele midten sker der ikke en dyt!”

Flemming Jensen, her og der, ofte. 

Foredrag med Flemming Jensen booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.


Billeder (2) PDF (0) Video(0) Lyd (0)


SENESTE BLOGINDLÆG

Der er altid noget positivt, selv når det er mørkest

Det gjorde ondt. Indrømmet, jeg havde li


En smagsprøve på verden

Verdens kulturer, fascinerende natur og


Træk Stikket Ud

Træk Stikket Ud
“Detox dig mentalt, forf




ARTE NYHEDSBREV

Hold dig opdateret om aktuelle og kommende events.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve.


Email marketing by MailPlatform.dk