Nyheder fra ARTE Booking
Jan Larsen
Jan Larsen blev i 2005 udstationeret som DRs første korrespondent i Kina og har i næsten seks år rejst landet tyndt. Med sine alsidige reportager til radio og TV har han formået at give et indtryk af livet i et moderne Kina – og er især blevet kendt for sin evne til at komme bag om facaden. Men han er også kendt som en skarp analytiker af den politiske og økonomiske udvikling i den kommende supermagt – og leverer et illustreret foredrag der kan skabe oplevelse, indsigt og debat om Kina. Han holder foredraget "Kina set indefra - med korrespondentens øjne".
Læs mere om foredraget her.
Sally Kragh Andersen
SCIENTOLOGY. TUR - RETUR
Efter mere end 20 års medlemskab af hamsterhjulet Scientology forlod Sally Kragh Andersen sekten i juli 2009.
De mange års erfaring som medlem får nu Sally Kragh Andersen til at rejse Danmark rundt og holde foredrag om sin tilknytning til organisationen. Tilhørerne kan på forhånd se frem til en kritik af de mekanismer, der indgår i den proces, der bl.a. får folk til blindt at adlyde kirkens mange regler, donere millioner af kroner eller skrive opslidende og forpligtende arbejdskontrakter.
Her vil Sally med højt humør tale om hvordan Scientology tog røven på hende. Om begreber som: isolation, frygt, kontrol, gentagelser samt indoktrinering som er en del af den almindelige Scientologs hverdag.
En lukket verden set udefra, men sjovt nok også en lukket verden set fra det menige medlems side af. For selvom Scientology betyder: ”At vide hvordan man ved”, gælder det ikke for den enkelte Scientolog. Han kan fx ikke google Scientology og læse kritiske ting, han må ikke vide noget om den anden side, uden det ender op med, at han skal bekende: hvad han har læst, hvor han har læst det etc. og det kan nemt koste langt over 1000 kroner i timen, samtidig med at hans status forringes.
Talrige familiemedlemmer, pårørende eller nære venner har været vidne til, at et medmenneske har ladet sig udnytte af kirken på den ene eller anden måde. Ofte kommer Scientology i forbindelse med mennesker, der er ude i en personlig krise, og derfor nemmere lader sig overtale til at deltage i det fællesskab, som kirken trods alt også er.
Sally vil fortælle personligt om sine mange års erfaringer med organisationen, og der er på forhånd skabt stor interesse om hendes vigtige indlæg i den aktuelle debat om religion i det danske samfund.
Sally vil også komme ind på de første lykkelige år, hvor hun ”vidste” at hun var med i en gruppe der skulle redde universet, om sammenholdet, håbene der aldrig blev til noget og hvordan det hele pludselig kun drejede sig om statestikker og buy this & do that!
Ring til ARTE Booking på 3848 1414 for ledige datoer.
Ole Sønnichsen
Ole Sønnichsen, født 1973, er journalist og forfatter. Han er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole og San Francisco State University, har været ansat på Morgenavisen Jyllands-Posten og driver i dag tekstbureauet Storyhouse. Ole Sønnichsen er forfatter til en række anmelderroste biografier om bl.a. Dirch Passer, Vestas og Danfoss-direktøren Jørgen Mads Clausen. Desuden skrev han sammen med håndboldspilleren Joachim Boldsen bestselleren Ærligt talt! I efteråret 2010 er han aktuel med en omfattende biografi om Johannes Møllehave.
Holder foredraget: "Dirch Passer – kongen af komik"
Læs mere om foredraget her.
Jakob Sveistrup
Meget er sket siden Jakob Sveistrup vandt Dansk Melodi Grandprix i 2005 med sangen ”Tænder på dig”.
En ting har dog ikke ændret sig. Jakob Sveistrup er stadig en af vores absolut bedste sangere. Den yderst sympatiske Jakob Sveistrup synger med sjæl, nærvær og livsglæde og hans levering af sublim pop krydret med rock, soul og R&B falder i alles smag. Hans charme har ikke kun publikum, men også anmelderne, lagt mærke til og skrev bl.a. ”Jakob Sveistrup kom, så og charmerede”.
”Hvor går du hen”, som er seneste singleudspil, udkom i november 2009 og spilles flittigt rundt på lokale- og landsdækkende radioer i øjeblikket.
Jakob Sveistrup kan med garanti få publikum op af stolene og få alle til at synge med. Ingen fest er for lille eller for stor og oplevelsen er unik. Hver gang. Når sidste strofe er sunget, lyset slukker og publikum går nynnende hjem, genlyder ”Tænker ligesom jeg”, ”Tænder på dig”.
Jakob Sveistrup kan bookes med band eller som solist.
Ann Mariager
Aktuel med nyt foredrag om livet som single. Foredraget hedder: "Laver du så mad til dig selv hver aften?" Det er et nærende og vitaminrigt foredrag om kunsten at leve alene og holde sit eget selskab ud.
En million danskere bor alene. En af dem er Ann Mariager. Når Ann bliver spurgt - og det gør hun tit - om hun laver mad til sig selv hver aften, svarer hun: "Ja, for der er ikke andre, der gør det". Spørgsmålet.har hun hørt til hudløshed, og det tyder på, at folk ikke aner, hvad de taler om. Som om et liv alene kun må vare, indtil køleskabet er tomt. Men Ann Mariager lever ikke et liv i undtagelsestilstand. Hun spiser ikke en klapsammen-mad hver aften. Og hun går ikke og vrider hænder i fortvivlelse over, at der kun står ét navn på hendes folkeregisteradresse. Til gengæld laver hun dejlig mad og dækker op til sig selv - og eventuelle gæster - hver aften. Hun siger nejtak til at deltage i 'tøseaftener' om torsdagen og insisterer på at komme med til de 'rigtige' parmiddage om lørdagen. Hun går glad alene i biografen og rejser solo med oprejst pande og er ikke flov over noget. Nåjo - det skulle da lige være alle de lykkelige par, hun møder, som ikke veksler et ord med hinanden en hel aften.
At bo alene er vel ikke en kunst, men det er i hvert fald et håndværk, man skal gøre sig umage med. Hør Ann Mariagers modne og muntre forsvar for et liv alene.
Ann Mariager, født 1953, er for gammel til at kalde sig 'single' og for ustyrlig til at være 'gammeljomfru', Hun er journalist og forfatter, senest til biografien "Inga Arvad - den skandaløse skandinav". Hun skriver fast en bagside i Ugebladet Søndag, anmelder af og til i Weekendavisen og har oversat Catherine Johnsons verdenssucces, historien til musicalen "Mamma Mia!", til dansk. Den har premiere i Tivoli 15. oktober. Hun er uddannet på Columbia University i New York, har skrevet masser af satire og blev i 1989 kåret som Årets Revyforfatter, specielt for sine tekster til kvinder.
Læs mere om Ann Mariager her.
Amir Rashid (etnisk politibetjent)
Amir Rashid er født og opvokset på Nørrebro i København, hvor han var en af rødderne. Hans far tog en dag en beslutning om at flytte væk fra det kriminelle miljø på Nørrebro. Denne beslutning betød senere, at Amir trods dårlige kår, var en af de første politibetjente med anden etnisk herkomst der blev ansat i Dansk Politi. Her 12 år efter er han en af de yngste der er udnævnt, som Vicepolitikommisær i Købehavns Politi”.
Amirs historie er en hudløs ærlig fortælling om hans liv og opvækst i Danmark.
En historie som starter som så mange andres, med en far der forlader sin familie i hjemlandet, for at rejse til Danmark så han kan tjene penge og forsørge familien. Amir fortæller åbent om sin opvækst på Nørrebro, samt hvor svært det var at undgå at havne i en kriminel løbebane.
Få et indblik i hvordan det lykkedes Amir at komme væk fra det kriminelle miljø på Nørrebro, ved at bruge al sin energi og stræben efter sportslig succes på det Danske Taekwondo Landshold, samt hvordan disciplinen og respekten fra sporten, har været med til at skabe succes i andre aspekter af Amirs liv.
Hør Amir fortælle, hvordan det var at være en af de første af anden etnisk herkomst, der blev ansat i Dansk Politi, samt hvorfor det var nødvendigt at flytte grænser og bryde fordomme, næsten dagligt, uden at blive opfattet som værende ”nærtagende” på arbejdspladsen. Hør også hvordan Amir blev modtaget på ”gaden”, som etnisk betjent, og hvordan han taklede situationer som, at blive kaldt ”forræder” af sine ”egne”.
Amir har igennem de senere år været med til de fleste større politiaktioner, som: EU- topmødet, Christiania-indsatsen, rydningen af Ungdomshuset, Klimatopmødet m.m. og fortæller meget levende om nogle af de spændende, men til tider ekstreme situationer han har stået i som politibetjent.
Karen Jespersen & Ralf Pittelkow
Karen Jespersen & Ralf Pittelkow er aktuelle med bogen: "Islams magt. Europas ny virkelighed".
Om bogen:
Europa, som vi kender det, vil blive forandret for altid. Det er konsekvensen af, at den muslimske befolkningsandel vil vokse voldsomt. En række europæiske storbyer kan i de kommende årtier få muslimsk flertal.
Islams magt i fremtidens Europa viser skarpere og mere konkret, end det hidtil er sket, hvordan islam ændrer de europæiske samfund. Med et væld af eksempler fra Danmark og andre lande beskriver den problemerne: de muslimske parallelsamfund, den tabte tillid, kvindeundertrykkelsen, angrebene på ytringsfrihed og demokrati, kriminalitet og social opløsning, ekstremisme og jødeforfølgelser. Samtidig fremhæver bogen de muslimer, som lægger afstand til disse tendenser.
Islams magt i fremtidens Europa punkterer en række myter om islam og muslimers holdninger. Den gør op med fejlslagne ideer om et multikulturelt samfund. Den er et glødende forsvar for Europas oplysningstradition og frihedsværdier. Den afviser muslimske særkrav og insisterer på lige regler og rettigheder for alle. Og den opfordrer til et fælles forsvar for dette, uanset folks baggrund.
Stig Tackmann
Stig Tackmann er stud.scient.pol. ved Københavns Universitet og i fuld gang med en lynkarriere i den danske mediebranche, idet han netop er blevet udnævnt til daglig redaktør for Nyhedsmagasinet RÆSON. Artiklerne i RÆSON skrives af politikere, eksperter og journalister. Bladet, der er det danske svar på udenlandske magasiner som "Newsweek", "Der Spiegel" og "The Economist", blev startet i 2002 af tv-værten Clement Kjersgaard. Trods sin unge alder havde Tackmann allerede inden sin RÆSON-udnævnelse et imponerende CV: han er uddannet Master of Political Science fra det prestigefyldte Columbia University i New York og har som student arbejdet i Finansministeriet, Udenrigsministeriet og ved Den Danske Ambassade i Berlin.
Foredrag om bl.a.: "Dansk politik lige nu", "USA og Obama", "Verden lige nu", "Spin og politik" og "Medier og politik".
Læs mere om Stig Tackmann her.
Star Tenors
STAR TENORS er det nyeste stjerneskud af underholdning i topklasse med internationalt program og format.
De 3 stjernetenorer præsenterer ikke alene kendte opera, operettehits og musicals men kan også croone og ikke mindst synge kendte pophits, som de præsenterer med humor og stil. Programmet kan selvfølgelig skræddersys efter ønske.
De har mange års erfaring i sang og underholdning og de har sunget tværs over hele USA flere gange og nu sidst i juni 2010 og mange steder i Europa samt i Dubai og Peking i Kina.
Trioen består af Mats Calvén, Magnus Gíslason og Fernando Concha Viaux.
Deres unikke talent for forskellige musikgenre garanterer at koncerten, firmafesten, fødselsdagsfesten, julefrokosten m.m. bliver en kæmpe succes !!
Johannes Møllehave
Johannes Møllehave er nu, efter en længere pause, igen klar til at tage rundt i Danmark og holde foredrag. Han er en øjeblikkets mand. Han er her NU. Hans begejstring er grænseløs, men helt ægte. Hans viden har det menneskelige som essens: glæden, gråden - vort registers yderpunkter. Hans forrygende taletempo, hans sprogmusikalske øre, hans rim-nemme, hans voksende samling æres-priser, hans pointer - man læser stakåndet og hæsblæsende - og så kommer "evangeliet", i nogle få sætninger, uden prunk, uden mindste dybsindighed, bare i al enkelhed. Intet under, at Møllehaves mange bøger ikke får lov at samle støv på bibliotekerne - de er næsten altid lånt ud.
Johannes Møllehave er en lys forkynder af ordet i alle dets former - hans nysgerrighed, på sig selv og sine omgivelser, er glubsk og søvnløs og altid igangsættende. Svaret på de evige spørgsmål, nærtliggende og enkle: Lev!
Læs mere om Johannes Møllehave her.
Hanne Reintoft
Hanne Reintoft udgiver til oktober bogen "Når dagene strenges". Den omhandler den hårde tid fra 1914 til Hitlers magtovertagelse 1933. Den foregår i København, Sønderjylland, Salling og Berlin. Det er en selvstændig bog, men omhandler familien fra: Nu er det længe siden.
Læs mere om Hanne Reintoft her.
Martin Petersen
HYPNOSHOW. Meget mere end underholdning. Et show hvor publikum er stjernerne.
Showet er ikke et almindeligt hypnoseshow, som man måske kender det fra tidernes morgen. Her er komik, hypnose og skæv tankegang blandet godt sammen i et hæsblæsende og latterfyldt show. Showhypnose og Scenehypnose er i virkeligheden et show hvor det er publikum der er stjernerne. Der vil være en kort intro til alle, hvor hele publikum testes for modtagelighed overfor hypnose. Allerede her vil folk forbløffes over egen eller sidemandens modtagelighed overfor hypnose. Derefter begynder det egentlige show, hvor "de udvalgte" kommer igennem flere spændende udfordringer, som alt absolut er seværdigt for publikum.
Hele showet er bygget op med humor, på en etisk og uhøjtidelig måde, og designes også efter arrangement og type af publikum for størst udbytte for alle.
Læs mere om Martin Petersen her.
John Engelbrecht
John Engelbrecht er aktuel med foredraget MENTALT KURBAD! HUMOR – ÅNDENS SOLSKIN! Om at finde humoren, livsglæden og visdommen i hverdagen.
Kom og få fornyet og forynget dit livssyn. Kom og få ideer til et mere kreativt og farverigt liv. Om fordybelsens nødvendighed og poetiske ord om sorg og smerte, om smil og
lykke.Ved Filosof John Engelbrecht, Vejle, manden bag drivtømmer-kunst-udstillinger med langsomheds-ord og fortællerskibet jagten "Nordstjernen" fra 1872 i Middelfart, og en bog der lige er udkommet om "Livsmod og langsomhed".
Læs mere om John Engelbrecht her.
Nick Horup
Journalist Nick Horup er manden bag de prisbelønnede tv-udsendelser på TV 2 med Morten og Peter.
Nick Horup holder et foredrag, hvor han med afsæt i udsendelserne vil lægge op til debat om det at være anderledes, han vil fortælle, vise klip fra filmene og især beskrive, hvad der skete, når kameraerne var slukkede.
Læs mere om Nick Horup her.
Mads Arlien-Søborg
Mads Arlien-Søborg er Danmarks førende trendforsker og TV2 Go’ Morgen Danmarks bolig- op trendekspert. Han ved alt om tidens trends og tendenser, hvor de opstår og hvordan de fremtræder. Og ja, han har nok også selv skabt et par stykker i tidens løb.
Mads Arlien-Søborg har bl.a. en fortid som trendforsker hos Pejgruppen, nyhedsredaktør på Bo Bedre og modejournalist på Euroman. I dag har han sit eget firma Pre-View, som rådgiver virksomheder i livsstilsbranchen om fremtidens trends. Mads arbejder desuden som freelance-skribent på diverse livsstilsmagasiner og optræder som en veloplagt og underholdende foredragsholder. Som trendekspert bliver han flittig citeret i danske og internationale magasiner og dagblade.
Læs mere om Mads Arlien-Søborg her.
Vivi Aakjaer
Vivi Aakjær fra Skive tilhører en sjælden race. Hun er kvinde, enlig mor, selvstændig og så er hun opfinder. Vivi Aakjaer er en af de få kvindelige opfindere i Danmark. Igennem en årrække har hun opfundet, udviklet og patenteret forskellige produkter, som kommercielle partnere har lanceret i en række lande. Hun har indgået licensaftaler med nationale og internationale virksomheder. Foruden det rådgiver hun en række aktører både private og virksomheder med de forskellige faser der er i en proces fra den gode idé, til produktmodning, produktion, markedsføring og salg.
Til foredrag berører hun blandt andet emner som Skabelsen; fra idé til virkelighed. Det er ikke nok at have en idé, den skal også realiseres Hvad er det for en proces? Hvordan er det at arbejde som opfinder? Hvor får man plads til kreativiteten i processen, hvordan indgår man samarbejde med virksomheder? Og er Danmark og virksomheder så innovative?
Læs mere om Vivi Aakjaer her.
Jens Nauntofte
Nyt aktuelt foredrag: Gaza – på kogepunktet
Efter Israels opbringning af nødhjælpsflåde ud for Gaza’s kyst, strømmer en voldsom fordømmelse fra hele verden mod Israel. Dræbte og sårede nødhjælpsarbejdere blev ofre for Israels hårde fremfærd.
Men samtidig bringer det Palæstina-problemet på operationsbordet igen. På en uventet måde kan USA's præsident Obama efter Israels aktion fremprovokere et nyt fredsdiplomati i Palæstina-Israel-konflikten.
Jens Nauntofte er netop hjemvendt fra reportagerejse i Mellemøsten og medbringer en overraskende analyse og rapport om den ulykkelige Mellemøstkonflikt. De to folk har et brutalt valg: Enten forsøger de nu en fredsløsning, eller også ender det i en grusom borgerkrig.
Forfatteren og journalisten Jens Nauntofte - mange år i dansk TV - kender israelere og palæstinensere så godt som sin egen familie. Han har boet blandt dem, grædt og grinet med dem i deres ulykke og store stunder. Det er en fascinerende aften, hvor Jens Nauntofte fortæller om de to folk, der kæmper om samme land, og berører vor samtid så dybt.
Læs mere om Jens Nauntofte her.
Anna Grue
I august 2010 udsender Anna Grue ny bog med titlen "Den skaldede detektiv".
Om bogen: 16 år og 27 dage. Præcis så gammel var Rolf Harskov, da han blev ramt af et tog og døde. Også Rolfs lillesøster Gry havde nået præcis den alder, da hun sniffede kokain iblandet en dødelig dosis rottegift. Tilfældigt, siger politiet.
Børnenes ulykkelige forældre er uenige. De er sikre på, at de to dødsfald var mord, og at datosammenfaldet har en betydning. Nu er deres yngste barn, Malthe, ved at nærme sig den alder, der blev fatal for hans søskende. Forældrene kontakter privatdetektiven Dan Sommerdahl og bønfalder ham om at finde morderen, før det er for sent.
Det bliver en lang og indviklet opklaring, og da det omsider går op for den skaldede detktiv, hvordan tingene hænger sammen, er Malthe taget på Roskilde Festival med sine venner. Dan Sommerdahl har kun et par døgn til at finde teenagedrengen i menneskemylderet. Blandt 70.000 feststemte unge - og en morder, der vil ham til livs.
Læs mere om Anna Grue her.
Anne-Cathrine Riebnitzsky
Anne-Cathrine Riebnitzsky har boet og rejst i mere end 30 lande og løst opgaver for forsvaret og udenrigsministeriet, spændende fra Moskva til Kaliningrad. I august 2007 rejste hun til Helmand som soldat med den opgave at tage kontakt til de afghanske kvinder. I alt tilbragte hun 14 måneder i Helmand, senest som civil rådgiver for udenrigsministeriet. Anne-Cathrine Riebnitzsky kom hjem fra Helmand 3. april 2009 og skrev bogen Kvindernes krig, hvor hun bla. viderebringer en tak fra de afghanske kvinder til de danske soldater og soldaternes mødre.
Læs mere om Anne-Cathrine Riebnitzsky her.
Maria Helleberg
Aktuel med bogen "Engelshjerte"
Engelshjerte er romanen om Anne Sophie Reventlow, Frederik den 4´s kone til venstre og siden højre hånd. Romanen begynder i 1742, året før Anna Sophies død. Hun er forvist til Clausholm Slot ved Randers og ser tilbage på sit liv: Anne Sophie møder kong Frederik 4. ved et maskebal på Koldinghus, og de bliver forelskede. Kongen bortfører hende året efter på dramatisk vis og ægter hende til venstre hånd, da han allerede er gift med dronning Louise af Mecklenburg. Ved Louises død i ægter kongen Anne Sophie til højre hånd, og hun får titel af dronning. Frederik og Anne Sophie får seks børn sammen, men ingen overlever de første år. Med sit eminente greb om stof og fortælling beskriver Maria Helleberg ægtefællernes store og tragiske kærlighed. Hun er hans Engelshjerte, men hun kan ikke føde ham en arving. Og da Frederik dør i 1730, bliver hun forvist af sin stedsøn. Som sit livs sidste eventyr bryder hun husarresten og tager til København. Undervejs får hun følgeskab af en gammel vrissen mand, der sidder på Tersløsegaard og græmmes over kirkeklokkernes bimlen: gamle magister Ludvig Holberg.
Læs mere om Maria Helleberg her.
Gretelise Holm
Gretelise Holm er i august 2010 aktuel med ny krimi om Karin Sommer. Titlen er "Møgkællinger". Om bogen: ”Tre små bank, og hun åbnede døren. Stod selv som selvlysende skelet og trak døden ind på sit værelse. De talte ikke meget sammen, men knugede sig desperat til hinanden, før de sammenfiltrede tumlede om på den smalle højskolebriks. Sekunder senere havde de befriet sig for deres Halloween-kostumer, og dødens kutte og le lå henslængt på gulvet …” Journalist Karin Sommer er blevet enke, er gået på pension og forsøger at bekæmpe en depression med lykkepiller, da hun bliver draget ind i sagen om et muligt justitsmord: Er det en uskyldig mand, som er dømt for drabet på højskoleeleven Rebekka Madsen? Højskolemordet nyder stor offentlig interesse, men overskygges så fuldstændigt af en ny og opsigtsvækkende sag: Én eller flere kvinder skamferer og dræber tilfældige mænd. Politiet er i vildrede: Handler det om organiseret feministisk terror eller om en sindssyg kvindelig seriemorder? Karin Sommer optaget af højskolemordet, da hun får et natligt besøg, som knytter de to sager sammen. En roman om mænd, kvinder, kærlighed, sex, magt og ret.
Læs mere om Gretelise Holm her.
Ann Mariager
Skrivekursus - sprogdag for kommunikationsfolk
Arbejder I med kommunikation? Og trænger jeres sprog til farve i kinderne? Så tag dine kolleger med til en inspirerende sprogdag med journalisten og forfatteren Ann Mariager. Hun viser, hvordan man med enkle greb kan få sproget til at sprudle og udstyrer jer med gode råd, bitre erfaringer og nyttige værktøjer, som kan skabe vitalitet i den daglige, skriftlige kommunikation. Har du f.eks. overvejet, hvordan et godt, proteinrigt verbum kan drive en tekst fremover? Ann Mariagers råd kan omsættes til nyhedsbreve, nyheder på intranettet, hjemmesidetekster og andre steder, hvor du skal skrive effektivt og appetitvækkende til målgruppen.
Ann Mariager er uddannet på Columbia University School of Journalism og er en populær kursusleder på Update.dk, hvor hun to gange om året afholder ugekurset ”Liv i Sproget”. Hun har netop oversat musicalen Mamma Mia! til dansk sammen med Anne Linnet (sange). Ann Mariager har en fast bagside i ugebladet Søndag, skriver i ny og næ anmeldelser og klummer i Weekendavisen. Hun har skrevet flere bøger, senest biografien ”Inga Arvad – den skandaløse skandinav” (Gyldendal, 2008).
Læs mere om Ann Mariager her.
Dennis Knudsen
Underholdende og inspirerende styling show med Dennis Knudsen.
- med masser af professionelle skønheds tips, krydret med anekdoter fra hans lange karriere i skønhedsbranchen. Publikum vil undervejs deltage aktivt i showet som modeller, og Dennis vil demonstrere hvordan man på en enkel og ligetil måde og med få remedier kan få et flot hverdags look eller et forrygende fest look. Du vil undervejs trække på smilebåndet, få lyst til at skifte indholdet i din toilet taske ud, blive inspireret og måske blive lidt klogere.
Læs mere om Dennis Knudsen her.
Nikolaj Koppel
Hvordan går man fra Beethoven og Brahms til Euroman, Talent 2010 og Aftenshowet? Nikolaj Koppel har foretaget nogle kontroversielle valg i sin vidtrækkende karriere. Undervejs har han skullet navigere i farvandet mellem fin- og popkultur – og ikke mindst mellem egne ambitioner og andres forventninger til ham. Hør ham fortælle om de konstateringer, han har gjort sig undervejs. Om karrierevalg, vanetænkning og om modsætninger og ligheder på tværs af kulturelle skel.
Læs mere om Nikolaj Koppel her.
Lars Hovbakke Sørensen
Lars Hovbakke Sørensen er én af de mest anvendte kommentatorer og analytikere i både tv, radio og aviser af aktuel dansk og europæisk politik og andre aktuelle samfundsforhold (f.eks. kongehuset i det moderne samfund).
Han kan holde mange forskellige foredrag inden for dansk, nordisk og europæisk politik, historie og samfundsforhold og give sine foredrag en særlig vinkel, som passer specielt til det aktuelle publikum.
Læs mere om Lars Hovbakke Sørensen her.
Lonnie Liv Henriksen
”Jeg elsker dig skat”. Min far ligger armene om min mor, imens han udtaler de ord…men hvordan kan det passe, tænker jeg? For få timer siden stod jeg nede i kælderen og var i gang med at tilfredsstille ham med hånden, ligesom han plejede at ville have det. Kan man så elske sin kone? Jeg var 10 år gammel, og var allerede på det tidspunkt klar over, at livet ikke var værd at leve.
Min bog handler om hvordan det er at vokse op i et hjem, som er alt endet end lykkeligt. Et hjem hvor hver dag er en ny trussel imod et lille barns eksistens. Hvordan incest æder et menneske op indefra. Og ikke mindst hvordan man prøver at overleve i sit voksen liv…En virkelig fortælling med alt fra incest, euforiserende stoffer og prostitution til hvordan jeg kæmpede for at forsøge at give mine børn et værdigt liv og en god opvækst. Selvom hele min krop og mit sind fortalte mig, at jeg ikke var god nok til at have disse børn i min varetægt.
Kort og godt en bog om kampen om at komme tilbage til livet.
Susse Wold
NYT foredrag efteråret 2010 og foråret 2011
Efter den store succes med foredraget ”Fremkaldt” er Susse Wold nu klar med sit nye foredrag BEVÆGELSE
”Min erfaring er, at hvis man ikke hele tiden bevæger sig, udfordrer sig selv, forlader sin tryghed, gør ting, man ikke har gjort før, så kommer man aldrig videre,” siger Susse Wold i sit foredrag, hvor hun bringer os med på sine mange rejser rundt i verden, og hvor hun vil fortælle om de mennesker og de oplevelser, som har bevæget hende og ændret hendes liv. ”Tid er liv – og livet bor i hjertet,” siger hun.
Med sin store indlevelse og sit engagement i tilværelsen vil Susse Wold tage os
med til blandt andet Kenya, Hawaii, Julianehåb, Carnegie Hall og Sønder Bjært! – det
hele krydret med tekster af H.C. Andersen, Karen Blixen, Benny Andersen og flere.
Varighed ca. 75 min. Herefter dialog med publikum i salen.
”Det har været godt at blive Fremkaldt, men et fast billede er ikke levende. Jeg må bevæge mig videre.”
Læs mere om Susse Wold her.
Keld og Hilda Heick
DUET for livet
Den 25. September 2009 udkom bogen ”DUET for livet” af Keld og Hilda Heick. For første gang føles det rigtigt for Danmarks kendteste par at samle deres liv i en sammenhængende fortælling - skrevet og fortalt af dem selv i samarbejde med journalist og forfatter Michael Holbek Jensen. For omverdenen lignede Keld og Hilda Heicks bryllup et romantisk eventyr. Men bag skønmaleriet ulmede en bitter familiefejde, der nær flåede deres kærlighed i stumper og stykker. Keld og Hilda Heick har altid udstrålet harmoni, men under overfladen er de som nat og dag. Keld og Hilda har altid måtte kæmpe hårdt for kærligheden. I DUET for livet fortæller Keld og Hilda med hver deres stemme om livet med hinanden. Fra ungdommens stormende forelskelse til det modne parforholds styrker og udfordringer. Keld og Hilda fortæller om parløbet i musikken, nedgjort af kultureliten, men elsket af folket. Datteren Annette Heicks stemme høres også i en stærk fortælling om at stå sammen, når det gælder men altid lade hinanden tale med egen røst.
Læs mere om Keld og Hilda Heick her.
Morten Kirkskov
Morten Kirkskov erer født 28.3.1963 i Sdr. Omme. Uddannet skuespiller 1990 fra Skuespillerskolen v. Odense Teater. Er aktuel med bogen "Kapgang"
Foredrag om KAPGANG – en roman med selvbiografisk afsæt. ” I Morten Kirkskovs debutroman, der er baseret på fire dramatiske uger engang i 70’erne, ligger det komiske og det tragiske tæt op ad hinanden i en handling, der snildt kunne gå hen og blive dansklærernes nye bud på fast pensum om liv, død, saft, kraft, brud og erotisk længsel. Set, mærket og fortalt af en 13-årig.” citat fra Anne Bech Danielsens interview med Morten Kirkskov i Politiken 18. April 2010 omkring udgivelsen af Kapgang.
Læs mere om Morten Kirkskov her.
Henning Andersen
Den fra TV kendte vulkanekspert Henning Andersen fortæller levende og spændende om Eyjafjallajøkull-vulkanen og Islands andre vulkaner.
At en islandsk vulkan sådan skulle få indflydelse i flytrafikken i Europa havde de færreste vist forestillet sig.Han udtalte i TV, at vi sikkert får en kold sommer, igen en effekt af det vulkanudbrud i Island, der stadig er igang. Aske og gasser, som i stratosfæren er skyld i klimaændringer.
Island er et af de mest spændende steder i verden, hvis man vil studere vulkaner. Hele Island er dannet ved vulkansk aktivitet igennem 40 millioner år, hvor de første vulkanudbrud fandt sted på bunden af Atlanterhavet. Island ville aldrig have eksisteret, hvis ikke undersøiske vulkaner havde opbygget øen med materiale fra jordens indre.
Vulkanerne er skyld i store naturkatastrofer på jorden, men er altså også uundværlige for livet på jorden. Den indre jordvarme er igen årsag til dannelsen af det vand – ilt – luft hvilket giver betingelser for alle former for levende organismer på jorden og i sidste instans også mennesket. Den første atmosfære er dannet af vanddampe fra vulkanerne og igen medvirkende til atmosfærens indhold af kuldioxid. Uden kuldioxid ingen drivhuseffekt og dermed en kold planet uden liv. Jordens vulkanske aktivitet er en afgørende betingelse for, at livet har kunnet udvikle sig på jorden.
”Vulkaner er ikke til at spøge med, men de er heller ikke til at undvære. De har nemlig skabt den luft vi til daglig indånder og det ligeså uundværlige vand i verdenshavene, som intet liv kan undvære. Vulkaner er lige så meget vores venner som vores fjender. Så vulkanerne repræsenterer som i de store verdensreligioner det gode såvel som det onde”
Uden den varme jordkerne ville jorden være en ubeboelig planet. Jorden gør bare, som den altid har gjort. Den reagerer med kontintalforskydninger på grund af varmen i sit indre, som giver sig udslag i jordskælv og vulkanudbrud. Vi bliver flere og flere mennesker på jorden, og man flytter ind i de farlige risikozoner, hvor vulkaner, jordskælv og tsunamier kan udslette alt levende.
Her skal vi høre om det seneste vulkanudbrud i Eyjafjallajøkull i Island, og lidt om menneskenes forhold til vulkanerne.
Et spændende foredrag hvor De får noget med hjem.
Henning Andersen har skrevet adskillige bøger om vulkaner og bl.a. ”Hekla Islands dronningevulkan”, og så er han ”Kvit eller Dobbeltvinder” i emnet.
Ring til ARTE Booking på telefon 3848 1400 for ledige datoer.
Samarbejde med Workz
ARTE Booking har indgået en samarbejdsaftale med Workz vedr. formidling af disse 4 foredragsholdere:
Michael Thomsen - Innovationsdirektør
Grith Okholm Skaarup - Kommunikation- og markedsføringschef
Morten Jaeger - Konsulent, komponist og producer
Jesper Bubandt Toft - Konculentchef
Læs mere om de 4 personer ved at klikke på deres navn.
Alien Beat Club
De var den første gruppe, der blev sammensat i den internationale X Factor-historie. De blev dannet for åben skærm foran to millioner seere. Debutsinglen ”My Way” gik nummer 1 på både Track-, iTunes- og Tjeklisten. Sangen ”It’s My World” er dedikeret til UNICEF’s børneklimatopmøde og indspillet med Danmarks Radios symfoniorkester og 180 store børnekor.
Alien Beat Club bookes på telefon 3848 1400.
Læs mere om Alien Beat Club her.
Merete Engell
Holder foredrag om arbejdet som sygeplejerske med Læger uden Grænser.
Med udgangspunkt i bogen ”Sygeplejerske i verdens brændpunkter” fortæller Merete Engell den personlige historie omkring de 9 udsendelser som sygeplejerske med Læger uden Grænser i årene 2001-2010. Hun fortæller endvidere om arbejdet med bogen, om organisationen, om landene og om specifikke problematikker omkring det humanitære arbejde i felten.
Læs mere om Merete Engell her.
Christian Brandt og Jesper Hermann
Designere af bilen ZENVO ST1
Hermann & Brandt med bagmændene Jesper Hermann og Christian Brandt er Danmarks eneste designvirksomhed der udelukkende beskæftiger sig med design af biler. Jesper Hermann og Christian Brandt er begge uddannede på anerkendte Engelske bildesignuniversiteter. Jesper er udannet på Coventry University og Christian på Royal College of Art i London. De har begge gjort karriere i den internationale bildesignverden før de i 2007 grundlagde Hermann & Brandt på ambitionen om at skabe bildesign af international klasse i Danmark. Jesper Hermanns fortid som designer hos BMW i München og Christian Brandts som designer hos Alfa Romeo giver dem den internationale erfaring de bygger deres forretning på.
Læs mere om Christian Brandt og Jesper Hermann her.
Morten Ramsland
Er aktuel med romanen "Sumobrødre"
Året er 1981, stedet er Paradishaven, et rækkehuskvarter i Odense, hvor 11-årig Lars bor med sin familie. Det meste af tiden tilbringer han med sine kammerater. De spiller tennis med skrubtudser. De laver mærkelige ting med hunde. De leger sumobrydere bag nedrullede gardiner. Men først og fremmest tæver de de små og er på evig flugt fra de store. For Paradishaven er ikke noget paradis. I kvarteret hersker én lov, og den hedder tæsk.
Men Lars får af en række syner, som får spørgsmål til at trænge sig på: Hvorfor må han ikke se sine bedsteforældre? Hvorfor ligger far indimellem lammet på stuegulvet og stirrer op i luften med vilde øjne? Små og store skeletter rasler ud af skabet. Og Lars får andre ting at slås med. Sumobrødre handler om at være dreng og blive bare en lille smule voksen. Med humor og indlevelse giver romanen et billede af en sumobrors på én gang brutale og uskyldige verden.
Læs mere om Morten Ramsland her.
Billy Cross
Det er få musikere, der har levet et liv som Billy Cross. Fra starten på Columbia Universitetet i midten af de stofglade 60’ere, hvor han læste engelsk litteratur i hælene på beat generationens Jack Kerouac til hans forbindelser til Andy Warhol, Jimi Hendrix, Meat Loaf, Link Wray, Allan Ginsberg og den originale Broadway opsætning af Hair og videre frem til jobbet som guitarist for Bob Dylan på to plader og tre turnéer har Billy befundet sig midt i det hele. Og nu, efter 45 år i rockbranchen, har Billy skrevet sin egen version af hvad der skete i USA frem til 1979 og om årene bagefter i Danmark med The Delta Cross Band, C.V.Jørgensen, Björn Azelius og mange flere. Om opture og nedture, håb og drømme og altid om musikken.
Foredrag med Billy Cross bookes på telefon 3848 1400.
Morten Sabroe
Aktuel med bogen "Det 13. spil"
Om bogen: Bag hverdagens facader er skyggerne klar til kamp: Arthur Hellmanns liv er ved at bryde sammen. 42 år gammel befinder han sig et sted mellem et liv, han ikke kan fortsætte og ét han ikke aner, hvor fører hen. Arthur Hellmanns kommer i besiddelse af en pung, der ikke tilhører ham selv. Pungen fører ham ind i et spil på liv eller død, et spil hans datter har en frygtelig rolle i. Det 13. og sidste spil er allerede i gang. Hidtil har det været en farlig leg, nu er det virkeligt. Tag med på en dæmonisk rejse. Tag med til Rådhuspladsen og Vesterbro, tag med til Thailand og Cambodja; tag med hvor fantasien bliver til virkelighed. Tag med og nyd gyset. Skyggens magt er større end du tror.
Foredrag med Morten Sabroe bookes på telefon 3848 1400. Læs mere her.
Jørn Thulstrup
Globaslist, konjunktur analytiker, forfatter, foredragsholder og journalist
I mere end fire årtier har Jørn Thulstrup som samfundsforsker, journalist og forfatter analyseret den kulturelle, sociale, politiske og økonomiske udvikling i Verden. Han var en af de få der forudsagde Sovjetunionens sammenbrud og aktuelt kunne han i 2008 med udgangspunkt i sine unikke analyser af den økonomiske udvikling i USA og indgående indsigt i globale forhold advare sine kunder om den økonomiske krise, måneder før den blev til virkelighed. Han holder sine tilhørere fanget, når han formidler sin omfattende opdaterede viden så også ikke fagfolk kan følge med. Han har udgivet en lang række analyser og bøger om globale og nationale forhold med fokus på økonomi, politik, holdninger og adfærd, energi og klima. Foredrag, analyser og artikler om Brasilien, Centralasien, Indien, Japan, Kina, Mellemøsten, Norden, Rusland, Tyrkiet og USA.
Læs mere om Jørn Thulstrup her.
Jens Christian Grøndahl
Har netop udgivet erindringsbogen "Om en time springer træerne ud"
Et barn vokser op - en mand, forfatter og far bliver til. Jens Christian Grøndahl fortæller i denne erindringsbog åbenhjertigt om sin opvækst i en kreativ, men splittet familie, om følelser og kvinder, om hvordan han blev forfatter, om at blive far som 25-årig og som 50-årig at se tilbage på halvdelen af halvdelen af sit liv. En beretning om den svære balance mellem kunst og liv; en modsætning, der går igen både i hans romaner og i hans egen historie. Om en time springer træerne ud er den danske udgave af et bestillingsværk til forlaget Mercure de Frances prestigefulde serie Traits et Portraits (da. Træk og portrætter). Seneste bind i serien på dansk er af nobelpristageren Jean-Marie le Clezio. Læs med og bliv klogere ikke bare på Jens Christian Grøndahl, men også på det samfund han voksede op i og det forfatterskab, der har vundet så stor respekt verden over.
Læs mere om Jens Christian Grøndahl her.
Henriette Lind og Lotte Thorsen
Nynne 4 - Alt skal væk (udkommet marts 2010)
Kan man tillade sig at gå ned over, at man er ved at gå ud? Nynne er tilbage. Tungere end nogensinde før. Til gengæld er der ikke så meget andet, der er faldet på plads:
Kan det virkelig være rigtigt, at man aldrig mere skal være vild med nogen? At man kan skræmme livet af folk til Halloween med en grå udvoksning og sorte rander under øjnene? Og er glans penis noget, man kan få i Illums Bolighus til jul? Måske ville det hjælpe, hvis von Trier klippede et par meter af ens underliv. Eller hvis man fik én på skrinet, så man røg hele vejen ud i Kødbyen. Her er Nynnes Dagbog 4. Og muligvis er der lige akkurat tid til at indgå et bredt forlig.
Leonora Christina Skov
"Silhuet af en synder" hedder hendes nye roman.
Om bogen: Bedrag, selvmord, galskab og forbudt kærlighed har gennem generationer huseret på det sydsjællandske gods Liljenholm. Engang var det hjemsted for en verdenskendt forfatter af skrækromantiske romaner. Nu er der kun de døde tilbage. Men en råkold novemberdag i 1941 aflægger godsets fortabte datter, Nella, besøg. Hun er ikke alene. En fremmed er taget med hende hele vejen fra København. Sammen opdager de, at alle familier har hemmeligheder, men liljenholmerne har flere end de fleste. Godset gemmer på en grum historie, der berører dem begge.
Silhuet af en synder er en gotisk roman, en slægtsfortælling og et æskesystem af historier, der til slut danner et overraskende hele
Læs mere her.
Rie Osted
Aktuel med krimien "Dag&Nat".
Rie Osted har skrevet en lang række bøger, 'Dag&Nat' er den syvende skønlitterære og den første spændingsroman. Derudover har hun skrevet en essaysamling, foruden fagbøger og håndbøger. Tidligere var Rie Osted journalist, bl.a. på ALT for damerne, senere arbejdede hun som freelanceredaktør af magasiner og var gennem seks år klummeskribent i Berlingske Tidende.
Læs mere her.
Anne Linnet og Klaus Lynggaard
Linnet og Lynggaard – om alt mellem himmel og jord
Anne Linnet og Klaus Lynggaard har begge to snakketøjet i orden – og meninger om både hint og hisset. At høre de to sparre om alt mellem himmel og jord er derfor ensbetydende med underholdning på højt niveau.
Hvad enten det drejer sig om de helt store emner – liv og død, yang og ying, kunst, karriere, kærlighed og børn – eller det mere jordnære og aktuelle, er der knald på, når de to gemytter går i clinch. De udspørger uden blusel hinanden om alt de nu kan komme i tanke om og da de begge er både nysgerrige og dominerende kan det godt slå gnister. Skulle publikum hen ad vejen få fornemmelsen af at have lært de to væsensforskellige temperamenter bedre at kende, er der nok noget om snakken.
Og skulle de to snakkehoveder mod al forventning på et tidspunkt løbe tør for krudt, besvarer de hellere end gerne på spørgsmål fra publikum. Det kan udvikle sig til lidt af hvert og blive til snart sagt hvad som helst – bare ikke kedeligt.
Læs mere om her.
Helle Stangerup
Helle Stangerup er aktuel med bogen "En forskers død" (marts 2010). I maj 2003 lækkede den britiske våbeninspektør, dr. Kelly, til BBC, at regeringens begrundelse for invasionen i Irak, påstanden om Saddam Husseins masseødelæggelsesvåben, var forfalsket. Knap to måneder senere blev dr. Kelly fundet død i en skov. På liget fandt man pillebreve, der var tømt for en dødelig dosis medicin, men samtidig var hans venstre håndled forsøgt hugget op med en gammel, sløv havekniv. Dr. Kelly tilhørte bahá'i-religionen, der har sin oprindelse i Iran. Disse fakta er udgangspunkt og inspiration for romanen En forskers død. For dansk-engelske Amy giver de dødbringende piller kombineret med det blodige håndled ingen mening som et selvmord og i virkeligheden heller ikke som mord. Fra sit hjem i London sætter hun sig for at opklare de mærkelige omstændigheder omkring våbeninspektørens død. Jagten på sandheden sender Amy ind i en hidtil ukendt verden, og hendes liv ændres brat. Der er også andre, som ud fra hver deres personlige motiv søger mod nøjagtig samme mål, og oppe imod såvel politiske som religiøse kræfter kommer hun i den yderste livsfare, inden sagen finder sin overraskende opklaring.
Læs mere om Helle Stangerup her.
Jens Andersen
Primo august 2010 udkommer bogen "Ole Lund Kirkegaard". Dette er en den første biografi nogensinde om børnebogsforfatteren Ole Lund Kirkegaard, der døde som 39-årig. Allerede som dreng var han begavet med et alsidigt talent, der med tiden gjorde ham til en fremragende maler, stor forfatter og original skolelærer.
Lærer Kirkegaard brugte ikke kun børnenes fantasi og humor som et pædagogisk redskab, men også som løftestang for et af dansk litteraturs mest lysende og læste forfatterskaber. I årene 1967-75 skrev og tegnede han seks klassikere på stribe og blev på papiret far til drengeskikkelser som Lille Virgil, Albert, Orla-Frøsnapper, Hodja fra Pjort, Topper, Gummi-Tarzan, Arnold, Frode, Per og bette Mads.
Men i kølvandet af den uafbrudte succes og stigende popularitet følte Ole Lund Kirkegaard sig i 1970´erne mere og mere spærret inde i sit lærerjob, sin kunst og sit ægteskab, vendte ryggen til det meste og kastede sig ud i en kaotisk og selvdestruktiv livsførelse, der endte i en snedrive på en øde kirkegård i marts 1979.
Jens Andersen, én af Danmarks førende biografiforfattere, der tidligere har portrætteret Thit Jensen, Tom Kristensen, Tove Ditlevsen, H.C. Andersen samt fodboldlegenden Frank Arnesen, fortæller her den bevægende, dramatiske historie om Ole Lund Kirkegaards alt for korte, men forunderligt rige liv, der løb parallelt med alle de moderne strømninger i det danske samfund, som førte frem ungdomsoprøret i 1968. Og ikke mindst til Kirkegaards revolutionerende debut som børnebogsforfatter i 1967 med ”Lille Virgil”.
Biografien bygger, udover på Kirkegaards bøger og efterladte papirer, dagbøger og breve, på research i avis-, radio- og tv-arkiver, og ikke mindst på en lang række samtaler med alle de mænd, kvinder og børn, der gennem fire årtier levede, legede, fantaserede, studerede, rejste, underviste og lavede kunst sammen med ham.
Bogen, der udkommer primo august, kort efter Ole Lund Kirkegaards 70 års-dag i juli 2010, samtidig med at et nyt skoleår begynder, er overdådigt illustreret og rummer et væld af ukendte fotos, samt aldrig tidligere offentliggjorte tegninger og malerier fra den unge og ældre Ole Lund Kirkegaards hånd.
Læs mere om Jens Andersen her.
Alex Vartman
Mød Alex når han taler om den magi, der ligger i at give slip på den forbruger-orienterede seksualitet og om, hvor dybt kærlighed og seksualitet påvirker alle aspekter af livet, såsom familie og lykke men også arbejde og kreativitet. Når energien i sex og kærlighed bruges bevidst, kan den være en stor kilde til kreativitet og øget livsglæde! Alex Vartmans dybe indsigt i seksualitet, spiritualitet og Tantra har ført ham verden rundt siden 1998 som underviser, coach og foredragsholder. I Danmark er han bl.a. kendt gennem Aftenshowet, Go’aften Danmark samt via dagbladene for sit samarbejde med og forhold til sexolog Joan Ørting. Stilen er ligefrem, humoristisk og knivskarp – og Alex siger tingene, nøjagtig som han ser dem, så der er med sikkerhed lagt op til en både skæg og dybt interessant aften! Hans foredrag kan tilpasses enhver sammenhæng.
Alle foredrag bliver holdt på letforståeligt engelsk.
Læs mere om Alex Vartman her.
Hans Jørgen Bonnichsen
Nyt foredrag
FBI og CIA - verdens magtfuldeste politi- og efterretningstjeneste.
Foredraget giver et informativ, spændende og fascinerende indblik i nogle af verdens stærkeste politi- og efterretningsorganisationer FBI og CIAs historie. FBI og CIA er kendt fra et utal af bøger og ikke mindst film. Det er virkelighedens verden, vi her præsenteres for. Den er skabt af en række succeser, men også af chockerende fiaskoer, og vi får indblik tjenesternes midler og metoder, der belyses gennem udvalgte markante sager. En række af dramatiske fortællinger om spioner, serial-killers og terrorhandlinger m.v. Affærer der har haft afgørende indflydelse på moderne politi- og efterretningsarbejde, der fører os gennem 100 års historie ind i en aktuel virkelighed. H. J. Bonnichsen har som få i Danmark kendskab til FBI og CIA. Han er gradueret fra FBI National Academy og har i 9 år som chefkriminalinspektør i PET arbejdet sammen med CIA.
Læs mere om Hans Jørgen Bonnichsen her.
Mathilde Walter Clark
Mathilde Walter Clark er dansk-amerikansk forfatter. Cand. Mag i dansk og filosofi fra RUC og New York University. Efter uddannelsen arbejdede hun som tekstforfatter i reklamebranchen indtil debuten som skønlitterær forfatter med Thorsten Madsen Ego i 2004. I 2005 brugte hun året på et lede efter en mæcen i det kulturpolitiske kunstprojekt Mæcen søges – og lykkedes med at få 100 kroner direkte fra Brian Mikkelsens lomme. Samme år blev hun tildelt prisen som Årets Fund indenfor litteratur af Carlsbergfonden. I 2006 blev hun tildelt Det tre-årige Legat fra Statens Kunstfond. Samme år repræsenterede hun Danmark i The International Writing Program (IWP) på Iowa University, hvor 35 etablerede forfattere fra hele verden blev installeret på et hotel i tre måneder.
Senest har hun skrevet manus til og medvirket i I syv sind – en filosofisk udsendelsesrække på DR2 om ”Hvordan man bliver sig selv,” hvor hun blandt andet talte med Ghita Nørby, Jørgen Leth og Suzanne Brøgger. Udsendelserne blev sendt på DR2 i løbet af efteråret 2009. Netop nu er hun aktuel med forførerromanen PRIAPUS – en bog, der har vakt opsigt på grund af dens nytænkende behandling af det klassiske Don Juan-tema.
Ved siden af forfattergerningen skriver hun blandt andet klummer i MetroXpress og holder kurser og foredrag. Uanset om hun beskæftiger sig med litteratur eller kreativitet, klummer eller kunst, er det altid de store filosofiske spørgsmål, der optager hende – spørgsmål som hun behandler på en levende, konkret og praktisk måde.
Læs mere om Mathilde Walter Clark her.
Kurt Helge Andersen
Journalist og forfatter. Holder følgende 3 foredrag:
1. Tør du (heller ikke) tale med dit barn - om internet, chat og dårlige sms’er?
(For forældre, lærere, klubmedarbejdere, skolebestyrelser og voksne, der arbejder med børn og unge)
2. Teenagerliv! Fedt og farligt
(For elever i 4.-6. klasse samt deres lærere)
3. Det er helt uskyldigt, mor! - om at være online 24-7.
(For elever i 7.-10. klasse, efterskoler samt ungdomsklubber og ungdomsskoler)
Læs mere om Kurt Helge Andersen her.
Christian Bitz
Christian Bitz er Go'morgen Danmarks faste ernæringsekspert og skribent for adskillige sundheds- og livsstilsmagasiner. Han er uddannet cand.scient. i human ernæring, forfatter og helt almindelig travl familiefar. Han er en super entusiastisk foredragsholder, der gør op med myten om at mad er noget man skal frygte og fravælge. Helt uden løftede pegefingre om fanatiske fravalg, formidler han sin sundhedsfaglige viden på en sympatisk og underholdende måde, som alle forstår – og på en måde som kan relateres til hverdagen. Hans første bog, Bitz din sundhed, røg ind som nummer 1 på bestsellerlisten hos flere boghandlere.
Læs mere om Christian Bitz her.
Maria Marcus
Maria Marcus har netop udgivet bogen "Min egen Rødstrømpe abc".
Foredrag ved Maria Marcus:
Hvad var det i grunden, I lavede, dengang I gik rundt med lilla ble og hadede mænd? Det spørgsmål har forfatteren og psykoterapeuten Maria Marcus i de senere år måttet svare på et utal af gange. Af samme grund har hun netop udgivet bogen ”Min egen Rødstrømpe-ABC”. Om busaktionen, strøgturen, barnevognsslisken. Men også om, hvad det hele gik ud på, hvad man tænkte og spiste og havde det sjovt med i den bevægelse, der startede i foråret 1970, for præcis 40 år siden. Og som satte sig spor i hvert eneste hjem og på hver eneste arbejdsplads i landet. I oplægget fortæller Maria Marcus sin helt egen rødstrømpehistorie...
Læs mere om Maria Marcus her.

Michael Staun
Michael Staun suveræn underholdning til festlige lejligheder.
Showet er originalt og virkeligt sjovt, en blanding af musik og komik, sjove sange, fortolkninger af store klassikere, samt stand-up om Michaels egen, såvel som hans menneskers helt tossede adfærd.
Under showet vil der unægtelig opstå improvisationer og Michael bruger gerne publikums tilråb, og kommentarer undervejs.
Michael er uddannet på musik konservatoriet, og har bla. været opvarmer og medspiller på Amin Jensen,s musikalske comedy show.
Alt i alt et unikt show der kan beskrives kort: Det er sjovt.
Tina Brændgaard
Udgiver bogen "KLÆDT AF - en fortælling om kræft, håb & kærlighed" på Gyldendal til marts
Foredraget tager udgangspunkt i ovenstående bog og er et stemningsfuldt og personligt collageforedrag om kræft, håb og kærlighed illustreret med billeder, lyd og egne erfaringer. Tina Brændgaard læser højt af bogen KLÆDT AF og fortæller om, hvordan hun oplevede at få diagnosen brystkræft og blive konfronteret med frygten for at dø. Det er jo det, man gør, når man får kræft, troede Tina. Men hun blev rask og er i den grad i live – og på trods af beskeden om at hun ikke skulle regne med at kunne få børn – gravid.
Læs mere om Tina Brændgaard her.
Eva Jørgensen
Aktuel med ny bog "Sorrig og glæde - Fra en enkes dagbog"
I 2007 udkom Eva Jørgensens bog, Vi ses i morgen, hvor hun skrev om det frygtelige år, hvor hendes mand fik den aggressivt fremadskridende sygdom ALS og døde. Utallige gange er hun blevet opfordret til at skrive om sine erfaringer med at gennemleve sorgen, begravelsen, smerten og alle de mere eller mindre velmente reaktioner fra omgivelserne. Den bog har hun nu skrevet. Sorrig og glæde handler om alle de følelser, Eva gennemlever i månederne efter sin elskede mands død. Hvordan hun begraver sig i arbejde for ikke at mærke smerten. Hvordan hun føler sig alene i verden, fordi hendes omgivelser ikke forstår, hvad det er, hun går igennem. Og hvordan hun til sidst begynder at mærke livet igen og så småt genvinder troen på, at der stadig er masser af gode ting i vente for hende og hendes lille dreng.
Læs mere om Eva Jørgensen her.
Søren Østergaard - Nu også som foredragsholder
I november og december kan Søren Østergaard bookes som foredragsholder. Foredraget hedder: "Fra skolebænken til cirkusteltet!"
Søren Østergaard – skuespiller, komiker, instruktør, cirkusdirektør – ja, sådan kan man blive ved, viften er bred og lysten til mere er stor! Søren Østergaard kan fortælle om næsten alt - med hele kroppen! Han fortæller med så stor livsglæde og indlevelse, at man sidder måbende (og meget klogere) tilbage.
Oplev Søren Østergaard i et helt nyt og meget underholdende foredrag - om løst og fast; alt og intet - men nok mest om Sørens eget liv fra skoleelev til cirkusdirektør - og alt det der kommer imellem.
Læs mere om Søren Østergaard her.
Birgitte Dinesen Delfs
Birgitte Dinesen Delfs har skrevet en fagtrilogi i 2009 bestående af ”Så hold dog MUND!” – en bog om sladder, ”Han som skabte Øjet” – en bog om dit ophav og ”Der lyder en stemme” – en bog om det profetiske samt en romantrilogi, hvoraf den første bog hedder ”Skoven uden træer” – en profetisk roman, der også er indlæst som lydbog. Hun har talt og undervist i forskellige regi i ind - og udland ud fra bl.a. emnerne forsoning (DR Congo), livet med Gud, det profetiske samt det spirituelle. Har en karismatisk, kristen og positiv vinkel på emnerne.
Læs mere om Birgitte Dinesen Delfs her.
Leif Davidsen
Den 22. marts 2010 udkommer stor, historisk spændingsroman af Leif Davidsen "Min broders vogter".
Min broders vogter er en roman om krig og kærlighed, kynisme og idealisme. Leif Davidsen tager læseren med til Den spanske Borgerkrig og Stalins Sovjetunionen. Vi er i 1930’erne med økonomisk depression og optakt til 2. verdenskrig. 25-årige Magnus Meyer er efter fem år - og en blodig hændelse - i Amerika flygtet tilbage til barndomsbyen i Danmark – hvor han får at vide, at hans lillebror, den følsomme idealist Mads, er taget til Spanien for at deltage i borgerkrigen på Folkefrontens side. På deres storesøsters anmodning rejser Magnus til Spanien for at hente lillebroren hjem. Rejsen fører Magnus gennem det borgerkrigshærgede, men også smukke Spanien, hvor han møder kærligheden og kommer på sporet af en Inka-skat fra kolonitiden. Det bliver en lang tur, som på dramatisk vis kulminerer i Stalins Sovjetunionen.
Læs mere om Leif Davidsen her.
Lars Olsen
Lars Olsen er født i 1955. Cand. phil. i samfundsfag. Journalist siden 1984 – blandt andet på Politiken og Ugebrevet A4. Forfatter til bøgerne ”Eliternes Triumf” (2010), ”Den sociale smeltedigel” (2009), ”Den nye ulighed” (2007) og ”Det delte Danmark” (2005).
Ny bog: Eliternes triumf – folkestyret under pres
Over 70 procent af de yngre folketingsmedlemmer er i dag akademikere eller studerende på akademiske uddannelser. For bare en generation siden var det anderledes. Næsten halvdelen af Folketinget var faglærte og ufaglærte. I foredraget berettes om om dette skifte og dets konsekvenser, og vi tager på en lille rejse tilbage i tiden til de kampe, der i 1800- og 1900-tallet banede vej for folkestyret. Det var i høj grad de brede folkelige bevægelser blandt arbejdere og bønder, som skabte det danske demokrati.
Foredraget stiller også skarpt på, hvordan storbyernes eliter af embedsmænd, eksperter og politikere sætter deres forestillinger igennem, for eksempel i reformer af politi, kommuner og uddannelser. Et foredrag, der præsenterer vigtige pointer i den meget omtale ”Eliternes Triumf”.
Læs mere om Lars Olsen her.
Abrikosiens Kapel
Er en koncertfortælling for de 2 til 7-årige. Koncertfortællingen har udgangspunkt i Thea Bank Jensens og Ib Spang Olsens fine fortælling og musik af Gerd Gössel og Sarah Gaston.
Historien fortælles og synges af Povl Dissing. Undervejs lytter børnene til dejlig musik, lærer nogle fine sange og får taget hul på at lære klokken.
Læs mere om Abrikosiens Kapel her.
Bjarne Nybo
Ny bog: Mindfulness-Nærvær i nuet er en titel bestående af en bog og cd til dig, der ønsker en let tilgængelig indgang til begrebet mindfulness.
Bogen og den medfølgende cd giver ikke blot en beskrivelse af, hvad mindfulness er for en størrelse, den indeholder også en række øvelser, som du kan bruge her og nu.
Mindfulness er evnen til at være fuldt og helt tilstede i den ting, du foretager dig her og nu. Derfor er mindfulness, modsat meditation, ikke kun noget vi foretgaer os alene bag en lukket dør i 20 minutter. Nej, mindfulness er noget, vi gør og kan gøre i alle livets forhold.
Derfor er mindfulness mere en livsfilosofi end en egentlig teknik. Og når man først begynder at træne evnen til at være tilstede og fuldt opmærksom på den ting, man foretager sig her og nu - så går der sport i at være mindfull. Det er mit mål med denne titel at hjælpe dig til en større bevidsthed om, hvordan du engang imellem kan bevæge dig væk fra multi-tasking og i stedet praktisere og opleve det smukke ved monotasking.
Bjarne Nybo har 15 års personlig og professionel erfaring med meditation og mindfulness og har blandt andet studeret emnerne hos Deepak Chopra, anerkendt læge og forfatter og velsagtens vor tids førende kapacitet inden for formidling af krop/sind-sammenhænge. Bjarne Nybo er desuden MHS-certificeret EQi Business Coach og grundlægger af Center for Meditation & Mindfulness.
Læs mere om Bjarne Nybo her.
Lasse Helner
HAN HAVDE ELLERS SÅDAN NOGLE PÆNE FORÆLDRE? - et foredrag af Lasse Helner.
Lasse Helner er både kendt som musiker, sanger, komponist, storyteller og meget andet. I 2009 rundede han de 50 år på scenen, og i år kan Lasse, sammen med sin kone Mathilde, fejre deres 35-års jubilæum med duoen Lasse & Mathilde. Lasse fortæller om sin karriere, sin opvækst på Vestfyn, sejlturene med Nordkaperen, og sine holdninger samt meninger - om ting som berører både ham, men også andre. Om kampen mod alkohol og stoffer, og om de mange mistede venner. Dette gør han i et musikalsk foredrag der går under titlen ”Han havde ellers sådan nogle pæne forældre?”. Det er også arbejdstitlen til en bog, om en lang karriere med utallige oplevelser i ind og udland, der endnu ikke er skrevet, men måske bliver det en dag.
Læs mere om Lasse Helner her.
Vincent F. Hendricks
Vincent F. Hendricks er født 1970, cand. phil. 1993, ph.d. 1997, dr. phil. 2004; siden 2006, professor i formel filosofi ved Afdelingen for Filosofi / MEF, Københavns Universitet og permanent gæsteprofessor på Columbia University, NYC, USA. Modtager af Videnskabsministeriets Eliteforskerpris i 2008 på 1.000.000 Dkr. Hendricks har skrevet en lang række bøger om erkendelse, logik og videnskabsteori, blandt andet: Mainstream and Formal Epistemology, Tal en tanke: om klarhed og nonsens i tænkning og kommunikation, Vincent vender virkeligheden, Moderne elementær logik, The Convergence of Scientific Knowledge. Ud over at være chefredaktør af verdens største tidsskrift i filosofi, Synthese, er Vincent F. Hendricks ydermere vært dr2`s serie "Gal eller genial", vært på dk4`s tv-serier om filosofi, Tankens magt, Vincent vender virkeligheden og Stålvalseværket, fast klummeskribent på Ingeniøren, skriver jæventligt til dagspressen og optræder i de levende nyhedsmedier.
Læs mere om Vincent F. Hendricks her.
James Rasmussen
James Rasmussen er en af de første danske rock ‘n’ roll-sangere. Inspireret af Bill Haley, Elvis Presley og Tommy Steele. Senere med i de bredt folkelige Four Jacks.
Han tager nu ud og fortæller om Four Jacks samt de 14 år efter vokalgruppen opløstes, hvor han var bosat i Hollywood og ernærede sig som sangskriver samt musikproducer.
Læs mere om James Rasmussen her.
Læs mere om James Rasmussen Trio her.
Peter Belli
"Mit liv har været smukt, sejt, varmt og dejligt. Og én ting er sikker: Jeg kommer ikke herfra nysgerrig!"
Peter Belli tager nu rundt i Danmark og fortæller om det spændende liv han har haft.
Læs mere om Peter Belli her.
Pernille Rosenkrantz-Theil og Thomas Milsted
"Ned og op med stress" hedder den bog som Pernille Rosenkrantz-Theil og Thomas Milsted netop har udgivet på forlaget Gyldendal.
Pernille Rosenkrantz-Theil har været nede med stress. I dialog med stresseksperten Thomas Milsted taler hun i denne bog åbent og ærligt om sine oplevelser, erfaringer og holdninger til stress. Hvordan er det at gå ned med stress, og hvordan kommer man op igen?
Læs mere om Pernille Rosenkrantz-Theil her.
Læs mere om Thomas Milsted her.
Pelle Hvenegaard
Pelle Hvenegaard er et velkendt og vellidt navn fra den danske tv - og skuepilsscene. Med sin store erfaring som vært på Dagens Mand og som konferencier ved bl.a. comedy shows er han en elegant og underholdende tovholder. Pelle Hvenegaard er en mand, der kender sine gæster, og som har nærvær og charme til at løfte enhver opgave, der kræver overblik og humor. Som konferencier er man med garanti i gode hænder hos Pelle Hvenegaard.
Som noget helt nyt kan Pelle Hvenegaard nu også engageres som vært for jeres helt eget 'Dating show' show. Det 45 mjnutter lange show vil blive skræddersyet til netop jeres faciliteter og gæster, - og jeres gæster er de medvirkende i showet! Pelle vil som værten sørge for den perfekte stemning og få amor og latteren til at flyve rundt i lokalet. Deltagerne og gæsterne vil få en sjov og anderledes aften - nogle vil måske gå hjem med en ny kæreste, og alle vil helt sikkert være godt underholdt.
Lillian Gjerulf Kretz
Lillian Gjerulf Kretz er journalist, forfatter og moderator. Hun er til dagligt vært på DRs nyhedsflagskib Tv-avisen kl. 21 og har stået i spidsen for en række af stationens store satsninger som folketingsvalg og programmet ”Året, der gik”. I oktober 2009 fulgte en milliard tv-seere verden over med, da Lillian Gjerulf Kretz var vært ved den Internationale Olympiske Komités konference i København. Her kunne hun sammen med sin medvært fra BBC afsløre, at Rio bliver værtsby for OL i 2016.
Tidligere har Lillian Gjerulf Kretz rapporteret fra brændpunkter som Afghanistan og Libanon til både aviser og tv. Hun har dækket nationale og internationale begivenheder som indsættelsen af den amerikanske præsident. I 2005 var hun med-producent på DR´s store internationale interview-serie, ”De Skrev Historie”, med ti verdensledere i den varme stol. Serien er siden blevet vist i en lang række lande og bl.a. på den arabiske satellitkanal Al Arabiyan.
I 2007 tog Lillian Gjerulf Kretz seerne med jorden rundt som rejsende vært i den hidtil mest succesrige serie af afsnit af programmet ”Sporløs”. Hun er forfatter til bogen ”Et kongeligt bryllup” fra 2005.
Læs mere om Lillian Gjerulf Kretz her.
Helen Eriksen
Helen Eriksen er cand.psych., erhvervspsykologisk rådgiver, futurist, foredragsholder og forfatter med 27 års professionel erfaring i, med høj grad af humor og kraftigt glimt i øjet, at skabe bæredygtig sundhed, trivsel, stressforebyggelse, øget livskvalitet og mere mening for sig selv, andre mennesker og virksomheder, herhjemme og i udlandet.
Helen er aktuel med et nyt foredrag med titlen "Kend din psyke-faktoren” som er et foredrag med indbygget humor om, hvordan vi får sunde vaner og øget livskvalitet - og FÅR DEM TIL AT BLIVE. Udbyttet af foredraget/kurset for deltagerne er :
• Psykologisk viden og værktøjer (ex. visualisering, arbejde med grundantagelser)til at holde aftaler med sig selv og andre bl.a. omkring holdnings- og adfærdsændringer, forbedring af opbyggende sundhedsvaner - privat og på arbejde.
• Ernæringsmæssig viden og motiverende redskaber til ændring af hidtidige ernærings- og motionsvaner og opbygning af nye.
Læs mere om Helen Eriksen her.
Jakob Vedelsby
Jakob Vedelsby debuterede med digte i tidsskriftet Hvedekorn i 1990 og har siden udgivet romanerne Himlen må vente, Du og jeg, Verden i verden og Bjergene i horisonten. Han har modtaget arbejds- og rejselegater for sine romaner fra bl.a. Statens Kunstfond og Statens Kunstråd.
Jakob Vedelsby holder meget af at komme ud af ”skrivehulen” og møde læserne ansigt til ansigt og dele sine erfaringer og viden med andre. Udover at holde foredrag, deltager han gerne i oplæsnings- eller debatarrangementer sammen med andre forfattere, anmeldere og lignende. Han holder også målrettede skrivekurser for børn, unge eller voksne.
Læs mere om Jakob Vedelsby her.
Flemming Jensen
I april 2010 kommer Flemming Jensen med ny bog. Bogen hedder ”JAKOB" og er en historie om den grønlandske dreng, Jakob, der blev sendt et år til Danmark, kom tilbage til den lille bygd – og måtte bruge resten af sit liv på at blive sig selv. Og måske først endelig finder fodfæste som voksen på den anden side af jordkloden, hvor mødet med kærligheden gi’r ham troen tilbage på, at mennesker i al deres forskellighed er ens.
Flemming Jensen er skuespiller og forfatter. Kendt fra bl.a. TV2-serien “Jensens Rejser”. Har bl.a. skrevet novellesamlingen “Breve til Mogens” og romanerne ”Vejledning i sælfangst”, “ímaqa” og ”Den skyldiges uskyld”.
Læs mere om Bertel Heurlin her.
Bertel Heurlin
Bertel Heurlin er aktuel med den anmelderroste bog, "Krig og fred i det 21. århundrede".
Bertel Heurlin er professor i international politik (europæisk sikkerhed og integration) ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Formand for Dansk Institut for Militære Studier, DIMS. Han har en årrække været forskningschef for DUPI, Dansk Udenrigspolitisk Institut og Visiting professor ved Stanford University, University of California, Berkely, Freie Universität, Berlin og Jean Monnet Fellow ved European University Institute, Firenze. Medlem af Forsvarskommissionerne af 1988, af 1997 og af 2008. Bertel Heurlin har fungeret som ekspert for en række ministerier og udvalg og været scientific advisor for NATO. Han har skrevet eller redigeret over 50 bøger; de seneste er ”Krig og Fred i det 21. århundrede” 2009, ”Nationen eller Verden. De nordiske landes forsvar i dag”, 2007, ”Det 21. århundredes trusler”, 2006, ”USA som militærmagt”, 2005, ”Missile Defense”, 2005, ”Riget, Magten og Militæret”, 2004. Publiceret flere hundrede videnskabelige og faglige artikler og kapitler og afholdt utallige foredrag. Optræder ofte som faglig kommentator i radio, TV og andre medier.
Læs mere om Bertel Heurlin her.
Ask Rostrup
Ask Rostrup har de seneste tre år været politisk redaktør i DR og dermed leder og ansvarlig for DR Nyheders politiske redaktion. Samtidig er han DRs hovedanalytiker af dansk politik, og har desuden virket som medvært på tre DR-valgaftener samt på den omfattende dækning af FNs klimatopmøde i København i december 2009.
Han blev uddannet som journalist i 1991, og har en fortid som allround-reporter på Ritzaus Bureau og politisk reporter på Berlingske Tidende, hvor han også i tre år var Bruxelles-korrespondent, inden han blev nyhedsredaktør og siden nyhedschef. I tre år forud for hans nuværende virke i DR var han ansv. chefredaktør på metroXpress.
Ask Rostrup holder foredrag om dansk politik og medier. Kan også engageres som ordstyrer.
Læs mere om Ask Rostrup her.
Karen Mukupa
Den danske sangerinde, forfatter og tv-vært Karen Mukupa, har sammen med Rasmus Poulsen, skrevet en bog om hendes musiker kollega & bedste veninde Natasja. Bogen med titlen "NATASJA" udkommer på Politikens Forlag d. 20. januar 2010.
Natasja Saad nåede at blive et internationalt reggaenavn og en af Danmarks mest markante sangere og sangskrivere før hendes pludselige død på Jamaica i 2007. Hendes inspirerende personlighed og begivenhedsrige livshistorie rekonstrueres her af en række nøglepersoner i Natasjas liv, især veninden Karen Mukupa, som var sammen med Natasja fra det første øvelokale til den sidste skæbnesvangre biltur.
Karen Mukupa har udsendt tre solo plader, udgivet to børne bøger, samt været vært på TV2 programmet "Kitchen".
Foredraget varer 1 x 60 minutter.
Søren Koch
Søren Koch (f. 1970) har siden 2009 været bassist for Tim Christensen og har siden 1997 været guitarist med bl.a. Michael Falch, Peter Belli, Marie Frank samt i sit eget band, Boat Man Love. Han er en efterspurgt og rutineret musiker, som har indspillet en lang række albums med disse navne. Men Koch er indiskutabelt også en af landets førende Beatles-eksperter. Han har et livslangt forhold til gruppen og en indgående indsigt i gruppens musik, biografi og reception. Desuden har han 15 års erfaring som sanger og guitarist i Beat The Meetles, et af Skandinaviens mest autentisk lydende Beatles-tributebands, som han har spillet over 500 koncerter med i ind- og udland. Som formidler af The Beatles` musik har Søren Koch løbende tilrettelagt og afviklet adskillige foredragskoncerter med forskellige vinkler på gruppens musik og biografi. Foredragene har bl.a. beskæftiget sig med The Beatles` inspirationskilder, gruppens vokalarbejde samt gruppens instrumenter. Med skolekoncert-konceptet `Beatlemania` har Søren Koch spillet og undervist folkeskoleelever fra 1 til 10. klasses niveau på over 150 skoler i hele landet. Som musiker med et udpræget samlerhjerte har Søren Koch desuden en omfattende samling af Beatles-relaterede instrumenter og andet musikudstyr.
Læs mere om Søren Koch her.
Christian Grau
Bil- og livsstilsekspert. Forfatter til bogen "Mænd & Biler".
Foredrag 1: Mænd & Biler
En ærlig, underholdende og let provokerende aften i lygteskæret fra manden bedste ven, bilen. Christian Grau er bil- og livsstilsekspert med en baggrund som mangeårig motorredaktør på Euroman og reklamemand. Han har kørt nogle af verdens vildeste biler og lavet reklamer for blandt andre Carlsberg og Kvik Køkkener. I efteråret udgav han bogen Mænd & Biler. Foredraget kan tilpasses individuelle behov efter aftale – i nogle tilfælde mod en aftalt merpris.
Foredrag 2: Klima & Køreglæde
Et underholdende og perspektiverende kig ud i fremtiden, som den ser ud gennem de skarpt registrerende øjne på bil- og livsstilseksperten Christian Grau, motorredaktør på Euroman og forfatter til bogen Mænd & Biler.
Læs mere om Christian Grau her.
Bo Østlund
Forfatter, journalist, foredragsholder, forlægger og debattør
Bo Østlund er aktuel med bogen "Strawberry Fields Forever – den livsnødvendige rejse tilbage til jordbærmarkerne".
Med udgangspunkt i sin aktuelle anmelderroste erindringsbog ”Strawberry Fields Forever” fortæller forfatteren Bo Østlund om sin rejse i perioden oktober 2008 til august 2009 fra en skov i Småland tilbage til barndommens dæmoner og engle i købmandsgården i en lille nordfynsk landsby med sælsomme skæbner. Han fortæller om opvæksten i 1960’erne og 70’erne, om arbejdet med bogen og om den høje pris, denne for ham livsnødvendige udgivelse har haft for hans egen private tilværelse.
Et tankevækkende møde med en mand, som en skønne dag i en alder af 52 ikke havde andet valg end at se fortiden i øjnene. Kun ved at forsøge at tilgive sin by, dens borgere, sin mor og sin far – som efter en mislykket immigration til Costa del Sol i 1979 begik selvmord – kunne han komme videre med sit eget liv. En tresserfortælling om fortidens spøgelser, barndommens gade, jordbærmarker, Pippi Langstrømpe, The Beatles, den første mand på månen – og om det første kys og hvad derefter fulgte.
Læs mere om Bo Østlund her.
Jakob Illeborg
Jakob Illeborg er DRs mand i London (TV Avisen, Radioavisen, Horisont m.m. Dækker både politik, kultur og samfund fra den britiske hovedstad. Har boet i London i 12 år. Tidligere forsanger i rockbandet Warwick Avenue, der udgav plader på Columbia Records i USA. Har studeret historie på London Guildhall University. Har skrevet om britiske forhold for diverse danske aviser og blade, bl.a Weekendavisen, Ugebrevet Mandag Morgen og Ugebrevet A4. Skriver løbende i den britiske avis The Guardian. Jakob Illeborg er Forfatter til bogen Danmark set udefra, der sammenligner udviklingen i Danmark og Storbritannien på en række afgørende områder. Arbejder i øjeblikket på en ny bog hos forlaget Gyldendal. Bidragyder til fodboldbogen Arvefjender, hvor han skrev om rivaliseringen mellem Tottenham og Arsenal. Har holdt foredrag om Storbritannien og Danmark for alt fra toppen af dansk erhvervsliv til gymnasier.
Læs mere om Jakob Illeborg her.
Dorrit Willumsen
Dorrit Willumsen er aktuel med erindringsbogen "Det søde med det sure". Det er ikke nogen helt almindelig barndom, Dorrit Willumsen kan berette om i Det søde med det sure. Det er en barndom, der begynder i 1940, finder sted i det indre København, først på Nørrebro, senere på Vesterbro, og det er ikke hjemme hos mor og far, det er hjemme hos mor og mormor og morfar, for det blev aldrig til noget rigtig fast forhold mellem Dorrits mor og far, det havde ingen af dem tålmodighed til. Det er en barndom med wc ét til fire i gården og etagevask ved køkkenbordet, men også med balletundervisning med gazeflæser på underbukserne, det er sværmerier og dagdrømme, det er morfars historier ude fra den store verden, og det er skolegang til og med studentereksamen med nervøsitet og nedbidte negle, sejre og nederlag og lyst til at vide mere og komme videre i verden. Og det er drømmen om at blive forfatter og sætte alt ind på det det; det er ubarmhjertigt og poetisk, nøgternt og kærligt realistisk.
Læs mere om Dorrit Willumsen her.
Emilia van Hauen
FOREDRAG: FARVEL EGOFEST - OG GODDAG TIL FORMÅL OG FÆLLESSKABER. Krisen har accelereret et skift i tidsånden – og det giver nye muligheder og udfordringer. Der er en ny tidsånd på vej. Og den handler om ville gøre en forskel. Efter 30 års fokus på identitet og selvudvikling, ønsker vi nu at finde meningen med vores liv. De nye store spørgsmål bliver derfor: Hvad er mit livsformål? Hvilken eksistensberettigelse ønsker jeg at have? Det er nemlig ikke længere nok at være nogen; tiden er kommet til også gøre noget. Og helst i fællesskab med andre. For ledere og virksomheder betyder det, at man skal være knivskarp på sin eksistensberettigelse. Og at man skal kunne tilbyde sine medarbejdere og kunder en vision og et formål med dagligdagen, som rækker udover hverdagen. For det enkelte menneske betyder det, at man giver sig selv en meningsfuld retning at gå. På den måde skaber man et naturligt hierarki for ens aktiviteter – og frigøres dermed fra mere stress.
Emilia van Hauen er cand.scient. soc, HD(A) og IAA, og arbejder som trendrådgiver, foredragsholder og er en af landets mest citerede sociologer.
Læs mere om Emilia van Hauen her.
Bubber
Positivitet og livsglæde
Få det bedste ud af livet… du vælger selv. Et åbent og ærligt foredrag, en peptalk I at bevarer sindet åbent og holde fast i evnen til at glædes over både store og små ting i hverdagen, udstråler vi en positivitet, kan det ikke undgå at smitte af på hele vores liv – både I det private og arbejdslivet. Udfordringerne på vores vej er med til at vise nye veje og lukke op for spændende muligheder, når vi møder verden og andre mennesker åbent og fordomsfrit.
Bubber er om nogen i dette land kendt for sin enestående evne til at turde være nysgerrig, gå nye veje og overskride sine grænser. I dette foredrag fortæller han, hvad der giver ham modet til at turde vælge udfordringerne, og hvordan vi alle kan arbejde bevidst på at holde fast i positivitet og livsglæde. Om at turde være et ordentligt menneske!
Læs mere om Bubber her.
Tine Bryld
Gitte Løkkegaard har skrevet en bog om Tine Bryld. Bogen hedder TINE BRYLD - ET LETTERE KAOTISK RIDT. Om bogen: Flere generationers rådgiver og reservemor fortæller for første gang om sit eget livs dilemmaer, kriser og svære, personlige valg. Fra det borgerlige, sorgfulde barndomshjem med tabet af en lillesøster til det søgende ungdomsliv med bunker af kyssede frøer, pigekæresten, der begik selvmord, en illegal abort og mødet med første mand. Om voksenliv med børn, skilsmisse, papbørn, socialt engagement og alvorlig sygdom, der æder kærligheden op. Om at leve livet fuldt ud, tage sine begåede fejltrin på sig - og omsider trænge til ro.Bogen rummer tre generationers kvindeproblematikker, noget samtidshistorie om alt fra atommarcher til Christiania og en pæn portion psykologpenge sparet i kunsten at lære at tilgive sig selv.
Læs mere om Tine Bryld her.
Pia Fris Laneth
Pia Fris Laneth er aktuel med foredraget: "KIRKEN OG KVINDERNE". Det er en forrygende fortælling om de kvinder og mænd, der ændrede dansk kristendom til et værdigt åndeligt rum for begge køn. “I hustruer skal underordne jer under jeres mænd som under Herren; thi en mand er sin hustrus hoved, ligesom Kristus er kirkens hoved,” lød vielsesritualet indtil 1912. Den gang behandlede visse landsogne stadig barselskvinder som urene, der skulle renses med bønner, før de trådte ind i Guds hus. Prædikestolen og sakramenterne var maskuline domæner. Men i 1905 fik kvinder adgang til teologistudiet, og i 1948 gav Folketinget kvinder lov til at blive præster. Siden da har den brede strømning inden for Folkekirken radikalt ændret opfattelse af relationen mellem ægteskab, sex og familieliv.
Pia Fris Laneth er kvinden bag den meget roste "Lillys Danmarkshistorie - kvindeliv i fire generationer".
Læs mere om Pia Fris Laneth her.
Niels Eje
Niels Eje foredrag - MusiCure - Musik som medicin - Lydmiljøets betydning for vores velvære. (med eller uden musikeksempler og film, samt demonstration og afprøvning af specielt udviklede afspillere).
Musiker og komponist Niels Eje er skaberen af det specielt designede musikprogram "MusiCure", som gennem de seneste 11 år er blevet udviklet i samarbejde med professionelle behandlere indenfor sundhedsplejen.
Denne musik (MusiCure) er som den eneste af sin art blevet videnskabeligt dokumenteret gennem en række forskningsprojekter i Norden og USA, primært af uafhængige læger, sygeplejersker og andre forskere i netværket Musica Humana, som Niels Eje også var medstifter af i 1998. Videnskabelige artikler om MusiCure’s effekt findes publiceret i en række Internationale medicinske tidsskrifter.
Læs mere om Niels Eje her.
Sanne Søndergaard
Sanne Søndergaard er stand-up-komiker og forfatter. Foredraget Fuck normal er et foredrag til teenagere (og alle dem, der stadig føler sig som teenager indimellem). Om ensomhed og angst. Om mobning og om at tage kampen op i stedet for at give op. Om alt det, de voksne ikke forstår, fordi de har glemt, hvordan det var. Om at tage livet alvorligt, selvom det ofte er til grin. Og om at føle sig helt forkert, selvom man faktisk er helt normal. Som teenager møder man alting for første gang: De store følelser – fra forelskelse og sex til depression og vrede – og tankerne om liv og død, om hvad man skal bruge det til, og hvem man er.
Læs mere om Sanne Søndergaard her.
Bodil Cath på foredragsturné
Bodil Cath er født i Sønderjylland i 1945 og uddannet som journalist på Frederikshavns Avis. Hun blev ansat på B.T. i 1970, først som erhvervsreporter, og fra 1973 som ansvarlig for det royale område. Hun stoppede på B.T. i 2008. Den 29. oktober 2009 udkom Bodil Cath med sine dramatiske, sjove og rørende erindringer "Mit liv som Cath". Bodil Cath med den umiskendelige sønderjyske dialekt fortæller i sin erindringsbog om alle de oplevelser, livet som Cath har givet hende. Hun indledte sin karriere som kriminalreporter, men blev med tiden synonym med kongestoffet. Hun har dækket alle de store royale begivenheder, barnedåb, fødselsdage, bryllupper og begravelser og har rejst kloden rundt i hælene på den kongelige familie.
Køb erindringsbogen her.
Erling Bundgaard
Foredrag: MIT liv i TV.
Foredraget er et causeri om Erling Bundgaards’s tour de force i medieverdenen gennem 40 år – fra journalistelev på en provinsavis, studievært i nogle af de mest sete og populære TV-underholdningsprogrammer op gennem 80’erne og til administrerende direktør for TV 2 / Østjylland. Anekdoter om de mennesker, jeg har mødt, og begivenheder, jeg har været vidne til.
Læs mere om Erling Bundgaard her.
Ghita Nørby
Ny bog: "Mine levende billeder". I Mine egne veje (1995 og 2005) kom Ghita Nørby næsten ikke ind på sit filmarbejde, men hun er én af Danmarks flittigste skuespillere, ikke kun på scenen, men også på lærredet, hvor hun har optrådt i langt over 100 film, danske som internationale. Hun debuterede som filmskuespiller i 1956 i Ung leg og har senere medvirket i alt fra lette familie-underholdningsfilm til store, tragiske melodramer. Hun er kendt som Baronessen fra benzintanken, men har også medvirket i Flådens friske fyre, Den kære familie, Mig og Charly, Oviri, Ved Vejen, Dansen med Regitze, Hamsum, Den gode vilje, Her i nærheden - og så er hun ikke mindst kendt som Ingeborg Skjern i Matador, men da det er en tv-produktion, nævnes den kun flygtigt i bogen. Ghita Nørby fortæller om de mange medspillere, hun har stået overfor (fra Ebbe Langberg, Dirch Passer og Frits Helmuth til Donald Sutherland, Max von Sydow og Erland Josephson), om nogle af de instruktører, hun har arbejdet sammen med (Erik Balling, Bille August, Kasper Rostrup, Lars von Trier, Jan Troell, Susanne Bier og Per Fly), og hun fortæller ikke mindst i anekdotisk form om markante episoder fra de filmoptagelser, der står stærkest i erindringen. Nørby kommer ikke ind på samtlige film, men ved at lave nogle markante nedslag i de vigtigste får man indtryk af en mangefacetteret karriere og en skuespiller, der repertoiremæssigt spænder vidt, fra føjelig, frisk og uskyldig ung komediepige til stærk, moden, karakterfast kvinde.
Læs mere om Ghita Nørby her.
Herbert Pundik & Peter Lund Madsen
I Vikingen & Kameldriveren udveksler Peter Lund Madsen og Herbert Pundik personlige og professionelle livserfaringer, mens de funderer over en række almenmenneskelige og evigtgyldige emner såsom moral, humor, kunst, kærlighed, gener og generationsforskelle.
Bogen er skrevet af Karen Thisted.
Læs mere om Herbert Pundik her.
Naja Marie Aidt
Den 23 november 2009 udkommer en ny digtsamling - "Alting blinker", som bl.a. handler om at høre til og ikke at høre til, at være fremmed og hjemløs, at være dansk, at gøre sig fri og at sidde fast. Digtene bevæger sig rundt mellem USA, Danmark og de tidligere danske kolonier i Grønland og Caribien, og samlingen er inddelt i tre suiter.
Læs mere om Naja Marie Aidt her.
Gretelise Holm
Gretelise Holm er aktuel med bogen "Forhærdede tidselgemytter". Om bogen: Michael hader sit job som kirketjener i Lukaskirken, for miljøet er én stor hvepserede af intriger og magtkampe, anført af sognepræsten Eske Abild der er optændt af begær efter at blive valgt som biskop, og som gerne vil af med Michael. Da Michael opdager at Abild holder mærkelige seancer i kirkens underjordiske krypt, begiver han sig en sen aften ned for at gribe præsten på fersk gerning. Et forfærdende syn møder ham da han åbner døren til krypten: Den unge hjælpepræst Sune Storm står med et kæmpestort bronzekrucifiks i hånden, smurt ind i blod langt op ad armen. Og foran alteret ligger Eske Abild med knust kranium. Den pigeglade vicepolitiinspektør Rolf Greve sættes på sagen, der er mere speget end som så. Med vid og bid og humor skildrer Gretelise Holm et kirkeligt miljø der under den fromme overflade er befolket af karriereliderlige, reaktionære præster som bekæmper deres modstandere, principielt er imod kvindelige præster, og sjældent selv tror på den gud, hvis eksistens de forkynder hver søndag. Forhærdede tidselgemytter er et underholdende kig op under kirkens mandlige præstekjoler, hvor der gemmer sig såvel ustyrlige lidenskaber som perverst magtbegær.
Læs mere om Gretelise Holm her.
Gitte Hornshøj & Anne-Mette Rasmussen
Anne-Mette Rasmussen og Gitte Hornshøj har sammen med Synne Garff skrevet en bog om børneopdragelse med go’e gamle råd og sund fornuft. Bogen behandler grundigt børnenes forskellige faser: De små (0-5 år), de større (6-12 år) og de største (13-18 år). Gennem livlig dialog og faste holdninger til, hvordan børneopdragelsen bliver bedst, behandles emner som: amning, svømning, sutter, skolestart, lommepenge, dannelse, skænderier, grænser, fester og frihed.
Læs mere om Gitte Hornshøj og Anne-Mette Rasmussen her.
Niels Barfoed
Ny bog: "Tomis-A - Mit hemmelige liv bag Jerntæppet". Tomis-A er det dæknavn, som den hemmelige sikkerhedstjeneste i Prag gav Niels Barfoed, da han i oktober 1986 rejste ind bag Jerntæppet på en hemmelig mission. I Prag blev Barfoed overvåget af mere end 30 "skygger" og blev til sidst arresteret, forhørt og en sen nat eskorteret til grænsen, kropsvisiteret og udvist til Vesttyskland. I Tjekkiet har man fornylig åbnet arkiverne fra kommunismens dage for enhver. De viste sig at rumme minutiøse rapporter om Barfoeds færden. Tomis-A er et møde med en fortid, der har slået dørene op, men også et møde med nutiden, med det moderne Tjekkiet og det, der kom ud af Murens fald. Barfoed har genset Martina, som han skabte problemer for dengang. Og han har opsøgt en af sine gamle "skygger", Vera, og prøvet at lære hende at kende. Og historien får nyt indhold. Fortiden er ikke forbi. Den stiller stadig spørgsmål. 'Guds møller maler ufortrødent', lyder et tjekkisk ordsprog. Det kunne være bogens motto.
Læs mere om Niels Barfoed her.
Svend Åge Madsen
Svend Åge Madsen har 2 nye bøger på gaden i november 2009:
"Mange sære ting for". Om bogen: Da den verdenskendte danske astronom Adam d'Eden findes død, spiddet på Århus Domkirkes spir, sættes en handling af verdensreligiøs betydning i gang. Adam d'Eden opdagede i sin tid to såkaldte spejlplaneter. Det særlige ved spejlplaneter er, at de reflekterer jordens lys, så man kan se, hvad der foregik på jorden for 2000 år siden - den tid, det tager lyset at rejse frem og tilbge. Adam d'Eden har iagttaget indtet mindre en Jesu liv, som det virkelig var. En chokerende sandhed, som han har dokumenteret på tusindvis af videobånd. Og nu går den vilde jagt. Mange er interesserede i båndene og er villige til at slå ihjel for det. En forrygende filosofisk spændingsroman om religion, sandhed og kampen for at få fat i den rette fortolkning. Endvidere har han udsendt "At fortælle Svend Åge Madsen - Toogtyve genspejlinger".
Læs mere om Svend Åge Madsen her.
Hans Jørgen Bonnichsen
Hans Jørgen Bonnichsen præsenterer sit nye foredrag: "Emil Nolde - grænser, kunst og politik". I dette debatskabende foredrag vil Hans Jørgen Bonnichsen berette om Emil Nolde som et barn af grænselandet mellem Tyskland og Danmark. Han giver en aktuel tolkning af, hvordan vanskeligheder og vildfarelser afledt af ydre og indre konflikter i Nord- og Sydslesvig havde indflydelse på Noldes og liv og værk. Et rum hvor der blev et spørgsmål om "dem og os".Senere blev Noldes værker beslaglagte og erklæret for ”degenerede” af naziregimet og i Danmark havde man i mange år et næsten afvisende forhold til Nolde og hans kunst. Bonnichsens tolkning pointerer det højaktuelle politiske grænseland mellem ”os” og ”de andre”, som er blevet aktuelt efter 11. september 2001.En tolkning der allerede har givet anledning til debat i de danske medier. Den verdensberømte kunstmaler, ekspressionisten Emil Nolde er aktuel som aldrig før. Han præsenteres i øjeblikket på ”Kunsten” i Aalborg og fra januar 2009 på Ordrupgård i Nordsjælland med en stor udstilling om ”Emil Nolde og Danmark”. Bonnichsen har i udstillingskataloget bidraget med en artikel om Emil Nolde som et barn af grænselandet.
Læs mere om Hans Jørgen Bonnichsen her.
Charlotte Sieling
Charlotte Sieling er aktuel med spillefilmen ”Over Gaden Under Vandet”. I sit foredrag fortæller
Charlotte Sieling om tilblivelsen af filmen. Bl.a. om arbejdet med skuespillerne Sidse Babet Knudsen, Nicolas Bro, Ellen Hillingsø og Anders W Berthelsen - med udgangspunkt i udvalgte scener samt om manuskriptskrivning og realisering - med udgangspunkt i udvalgte scener.
Foredraget kan formes afhængig af tid og modtagere.
Lone Kühlmann
Hvad man lader sig byde, bliver man budt! er titlen på Lone Kühlmanns nye foredrag. Det har været Lone Kühlmanns ledetråd i livet: Hvis man lægger sig ned, og siger som en dørmåtte, skal der nok komme nogen og tørre fødderne af i nakken på én.
Hør med når en af Danmarks mest populære foredragsholdere i storform tager fat på myter og forestillinger om moderne kvindeliv. Det går over stok og sten, når hun med udgangspunkt i sine bøger og i sine internationale erfaringer stiller skarpt på de mange faldgruber som vi alle sammen er tilbøjelige til at falde i, selv om vi fastholder at vi arbejder på og ønsker ligestilling –økonomisk, karrieremæssigt og seksuelt. Henvender sig til kvinder i alle aldre. Mænd kan også blive klogere på både kvinder livet og sig selv ved at lytte med.
Læs mere om Lone Kühlmann her.
Torben Jetsmark
Torben Jetsmark er aktuel med bogen: Theatre in Business. Virksomhedsdramaturgi. Bogen bringer dramaturgen ind i organisationerne via begrebet virksomhedsdramaturgi. Virksomhedsdramaturgens opgave er at bringe virksomhedens værdier, arbejdsgrundlag og historier gennem organisationen og ud til medarbejdere og kunder. Det skal være underholdende, engagerende og troværdigt – og der skal ikke være tvivl om, hvad virksomheden står for eller hvad dens varer er. Theatre in Business beskriver virksomhedsdramaturgens arbejde som et spejlbillede af teaterdramaturgens funktion - her er eksempler fra virkelighedens verden, og begreber som branding, oplevelsesøkonomi, dream society og the creative man bliver inkluderet.
Læs mere om Torben Jetsmark her.