Klaus Lynggaard

Klaus Lynggaard er en af dansk musikpresses skarpeste penne. Hans glødende engagement og kærlighed til musikken træder tydeligt frem i Et kullet klarsyn, som er en samling af hans allerbedste anmeldelser, festivalreportager, klummer og portrætter i dagbladet Information i de sidste 15 år. Læs eller genlæs bl.a. begejstrede lovprisninger af Patti Smith, Whitney Houston og Iggy Pop, nedsablinger af Thomas Helmigs og Poul Krebs’ musik, en fantastisk nekrolog over Joey Ramone – og Lynggaards egen danske sangkanon. Redigeret af Rune Lykkeberg og Henrik Queitsch.

* Danmark drømmer:
Dansksproget rockmusik fra Steppeulvene til Malk de Koijn
Hvor det næppe kan hævdes, at danske musikere internationalt har sat det store præg på hvordan moderne rock, pop og hiphop lyder, er der dog et felt, hvor de har kunnet sætte et personligt og umiskendeligt nationalt aftryk: det sproglige. Spiller traditionen fra det store udland en altafgørende rolle, er elementer af snart sagt enhver tænkelig dansk tradition – folkeviser, salmer, fædrelandssange, højskolesangbog, visesang, revyviser, dansktop m.m. – løbende blevet inddraget, bearbejdet og transformeret i processen. Der løber altså tråde fra Kingo til Malk De Koijn.

Var normen i starten af rockepoken omkring 1960 at synge på engelsk, skete der med udgivelsen af Steppeulvenes første lp, ”Hip”, i 1967 et skred, hvor diverse kunstnere begyndte at afsøge det danske sprogs klanglige muligheder i et moderne rytmisk og elektrisk forstærket regi. Hippiekoryfæer som Alrune Rod, Poul Dissing og Furekåben, venstrefløjsagitatorer som Arne Würgler, Benny Holst og Røde Mor, Bob Dylan-påvirkede singer/songwriters som Skousen & Ingeman, Sebastian og Søren Kragh-Jakobsen, den banebrydende rockkvartet Gasolin’ og kvindestemmer som Trille og Shit & Chanel satte på hver deres facon præg på de politiserede og polariserede 1970’ere.

I de (lige)glade 80’ere satte kystbanerocken – repræsenteret ved bl.a. Sneakers, Tøsedrengene og Rocazino – den kommercielle dagsorden, hvor nyrock-flagskibe som Kliche, Miss B. Haven og TV-2 søgte efter nye udtryk og muligheder. Årtiets store individualister såsom Kim Larsen, Anne Linnet, C.V. Jørgensen og Elisabeth nåede et enormt publikum med deres helt personlige udtryk.

80’ernes store dansksprogede boom efterfulgtes af en sproglig bølgedal i første halvdel af 90’erne, hvor begavede, men spredte navne som Souvenirs, Love Shop, Sorten Muld og Stephan Grabowski forsøgte at løfte arven i en tid, der domineredes af engelsksyngede DK-kunstnere, mens en stribe jyske trubadurer – Johnny Madsen, Allan Olsen, Poul Krebs – holdt Dylan-traditionen i live på dansk jord.
De overhaledes dog delvist indenom af den frodige dansksprogede hiphop, hvor folk som MC Einar, Østkyst Hustlers – begge med tekster af Nikolaj Peyk – Den Gale Pose og Hvid Sjokolade udviste såvel musikalsk opfindsomhed som sproglig fantasi.

I begyndelsen af det nyt årtusind anviser væsensforskellige, men ofte eksperimenterende navne som Jokeren, Under Byen, Nikolaj Nørlund, Clemens, Klondyke og Malk De Koijn nye – og ofte skægge – veje for brugen af dansk som sangsprog i en international tradition med umiskendelig national klangbund.

Anno 2004 – midt i globaliseringens tidsalder – er der noget, der tyder på, vi atter står overfor en dansksproget renæssance indenfor populærmusikken.

Under forløbet vil der blive afspillet musikeksempler.

* 25 år med hiphop: Fra sort underground til gylden kalv
Hiphop-kulturen fylder snart 25 år, hvis man daterer den fra 1979, hvor Sugarhill Gangs ”Rapper’s Delight” røg ind på salgslisterne og spredte et specifikt New York City-fænomen ud over kloden. Inden man så sig om, stod der breakdansere på hverandet gadehjørne med ghettoblasters, hvide handsker og snurrede blæret rundt – på hovedet! Når de da ikke var ude og spraymale togvogne. Hiphoppen havde dog ligget og luret i New Yorks sorte undergrund siden 1975, inspireret af jamaicanske ’toasters’, der talte – ’toastede’ – henover instrumentaludgaver af tidens reggaehits.

Hiphoppen kan føres tilbage til de ’griots’, der var stammens historiefortællere og ’hukommelse’ i Vest-Afrika, hvor størstedelen af USAs sorte befolkning har rødder. I USA er der endvidere tradition for præster, der ”sang the word”, med Martin Luther King, Jr., som den kendteste. Man kan også pege på sprogbrugen hos soulsangeren James Brown (fx på ”King Heroin” fra 1972), en revolutionær digter som Gil Scott-Heron – ”an urban griot” – eller den radikale bokser Muhammed Ali’s poetiske tilgang til talesproget.
Tilfælles har de evnen til at få sproget til at swinge. Derfra er der ikke langt til kunsten at rappe, som grundlæggende er rytmisk og rimet talesprog. Rap falder et sted mellem talesprog og musik, men har elementer til fælles med begge. I rappens ungdom var den foragtet af stort set alle, der seriøst beskæftigede sig med musik, uanset genre. Hvor var melodierne og harmonierne henne, selve grundlaget for vestlig musikopfattelse?
Gennembruddet kom, da RUN-D.M.C. i 1985 udsendte rockklassikeren ”Walk This Way” i rapversion, men genren nåede sesiøst hvide teenageværelser, da Beastie Boys satte hedonistiske og pubertære fornøjelser på programmet med lp’en Licenced To Ill i 1986. Og da den radikale Black Pride-’posse’ Public Enemy dukkede op kort derefter, gik der politik og ideologi – og dermed kontroverser – i den. Fra at være et humoristisk, storpralende og puerilt foretagende, blev rappen både voksen og farlig.

De kontroverser, der fulgte i kølvandet på Public Enemy, var dog intet sammenlignet med det ramaskrig, der rejste sig, da L.A.-ensemblet N.W.A. satte en ny dagsorden med den dokumentariske, voldelige og misogynistiske Straight Outta Compton-lp i 1989. Rå skildringer fra livet i ghettoen Compton swingede det også musikalsk noget mere funky end ’Old School’-hiphoppen. Pladen affødte gangsta-rappen – ”life ain’t nothing but bitches and money”, som det lød – der kynisk og beregnende betragtede verden gennem gangsteren, hustleren og alfonsens øjne.

Op gennem 90’erne blev hiphoppen mere sofistikeret, succesfuld, varieret og kontroversiel, samtidig med der opstod krig mellem rapperne på hhv. USA’s øst- og vestkyst, der kulminerede med nedskydningerne af Tupac Shakur og The Notororious B.I.G. i 1996-97. Et positivt træk var til gengæld, at sydstaterne kom på banen med navne som Outkast, Timbaland og Missy Elliott.

Hophoppen har forlængst overhalet alle andre genrer salgsmæssigt i USA, hvad der gør det svært for de store pladeselskaber at slippe deres gyldne kalv, uanset hvad højreorienterede pressionsgrupper mener om den sag. Og hiphoppen sætter stadig dagsordenen – senest med den hvide hiphopper Eminem som lige del ikon og prügelknabe – for selvom det er mange år siden, den var ny, vedbliver den med at udvikle og genopfinde sig selv.

Under forløbet vil der blive afspillet musikeksempler. Kan efter ønske også inddrage dansk hiphops historie.

* Hiphop og hiphopkultur

* Fra Elvis til Eminem – 50 års rockkultur
Med udgangspunkt i efterkrigstidens USA fokuseres der på overflodssamfundets opståen i den vestlige verden, og et af dets mest synlige biprodukter: Teenageren. Eftersom det at være ung fik en selvstændig identitet, opstod behovet for et udtryk derfor og voila: Rock`n`roll. Med Elvis Presley som spydspids generobrede 50`ernes ungdom kroppen med et primitivt, livsbekræftende og rytmisk markeret beat, der stjal med arme og ben fra afroamerikansk musik.
I 60`erne satte Beatles og Stones en ny musikalsk dagsorden, og da Bob Dylan bragede igennem med sine elektriske plader i 1965-66 opstod ideen om rock som et kulturelt udtryk på linje med de "gamle" kunstformer. Det førte til hippieepoken, efterfulgt af 70`ernes politiske polarisering, som kulminerede med Sex Pistols, punk og new wave, der gav den institutionaliserede rock fingeren. Med indførelsen af MTV i USA i de tidlige 80`ere blev det visuelle lige så vigtigt som det auditive, og årtiets tre store stjerner – Michael Jackson, Madonna & Prince – beherskede suverænt begge medier.
I 90`erne fragmenteredes musikscenen, hvorved forskellige scener parallelt kommunikerede med hver sit publikum. Rap og hiphop detroniserede rocken som oprørske unges talerør, mens dance- og ravekulturen ordløst satte kroppen i centrum. Den elektroniske udvikling gjorde det muligt for enhver at forvandle teenageværelset til et pladestudie, og Internettet ændrede måden hvorpå musik konsumeres og distribueres på. Og her i starten af det 21. århundrede er der ingen tegn på at rockkulturen er ved at køre træt.
Under forløbet vil der blive spillet musikeksempler.

* Ungdom og subkulturer
I kølvandet på anden verdenskrig kom en ny menneskeart til verden – teenageren. Dette væsen udviklede hurtigt sit eget sprog med tilhørende stil, og musikalsk udtryk. De mest ekstreme vendte mainstreamkultur og forbrugerisme ryggen og skabte en stribe subkulturelle lommer med hver deres kodeks og æstetik.
Hør historien om rockere, mods, provoer, hippier, discere, punks, bz‘ere, grønjakker, ravers, slackers, hackers, autonome og hiphoppere – hvad der gør dem forskellige og hvad de har til fælles, trods alt. Og få sat de forskellige retninger – gade-, mode- og boheme-kulturer samt de mere radikaliserede politiske græsrodsbevægelser – ind i en større sammenhæng.

* Mit forfatterskab
Med afsæt i ungdomsbogsklassikerne "Martin & Victoria" og "Victorias År" fortæller forfatteren om sit forfatterskab og baggrunden herfor. Alder, forelskelse, venskaber, kliker og generationskløfter berøres og der gives bud på den skrivende proces. Også hvordan det er på femtende år at blive forvekslet med sit alter ego, Martin Larsen, vil blive berørt.
Helt prosaisk også om hvordan det er at leve af at skrive, og hvordan Sproget – det talte som det skrevne – dets forskellige niveauer og funktioner gennemsyrer en skriverkarls dagligdag. Også andre aspekter af Lynggaards virke – digtningen, sangskrivningen og de mange år som kritiker på diverse dagblade – vil blive berørt, lissom der vil blive tid til diskussion med de fremmødte.

* Andre stemmer, andre steder
– en lystvandring amerikansk litteratur 1950-2003
Med udgangspunkt i en række personlige favoritter vil Lynggaaard tage læseren med på en tur til det ”andet Amerika”, bagom skiftende regeringers gerninger og det billede bl.a. Hollywood giver af nationen. Vægten vil ligge på dissidens og personlige stemmer og skal ikke opfattes som en altomfattende indføring i HELE periodens litteratur, men netop det foredragets titel anfører, nemlig en ”lystvandring”.
Følgende forfatterskaber og retninger vil (måske) blive berørt under forløbet: J.D. Salinger, Truman Capote, Norman Mailer og Charles Bukowski, the Beats – Kerouac, Ginsberg, Burroughs, Corso – ”new journalism” à la Tom Wolfe, Joan Didion og Hunter S. Thompson, Susan Sontags eassays og Joyce Carol Oates’ gotiske romancer, hippie-koryfæer som Richard Brautigan, Kurt Vonnegut, Joseph Heller og Thomas Pynchon, ’the dirty realism’ med vægt på Raymond Carver, enere som Paul Auster og Dom DeLillo, 80’ernes bratpack – Brett Easton Ellis, Jay McIrney m.fl. – samt ikke mindst Douglas Copulands snapshots af en fortabt generation, William Gibsons visionære science fiction og James Elllroys sønderlemmende og nyskabende noir-romaner.

* Bob Dylan – myter, manier og mysterier
Med en baggrund som Bob Dylan-fan og -kender over en periode på 35 år – siden han hørte ”Mr. Tambourine Man” som ti-årig, faktisk – tager Lynggaard publikum med på en personlig karusseltur i Mesterens Univers. Dylans værk fremstilles lidenskabeligt og kaleidoskopisk i krydsfeltet mellem kunstnerisk og eksistentiel erkendels med hvad deraf følger af fortabelser og fantasmagorier. Ved brug af diverse teksteksempler, afspilning af særlige favoritter og oplæsning af en række af Lynggaards egne digte om og til Mesteren suges lytterne med ned i Dylans kunstneriske malstrøm.
Klaus Lynggaard var initiativtager til og med-arrangør af ”Forever Young – A Tribute To Bob Dylan”, afholdt i Den Grå Hal på Christania på Mesterens 60-års fødselsdag i 2001, hvor folk som Hanne Boel, Steen Jørgensen (Sort Sol), Allan Olsen, Thomas Troelsen (Superheroes), Sune Wagner (The Raveonettes), Stig Møller, Pernille Rosendahl (Swan Lee), Nikolaj Nørlund, Steffen Brandt (TV-2), Ester Brohus, Jens Unmack (Love Shop) og m.fl. hver fortolkede deres yndlingssang af Bob Dylan.

* En by bygget på sand: Musikscenen i Los Angeles, 1950-2003.
Stoffernes indtog: The famous Robert Mitchum-bust, West coast cool – Chet Baker, Art Pepper, Stan Getz – og heroinens forbandelser. L.A.`s forvandling til popmekka: Phil Spectors "Wall Of Sound/Schlock", Brian Wilson & The Beach Boys på jagt efter den perfekte bølge, Bob Dylan forvandlet til vellyd via The Byrds, The Monkees som TV`s svar på The Beatles, den mondæne psykedelia: Mamas & Papas, Sonny & Cher.
The freaks are taking over – Frank Zappa & The Mothers Of Invention, Captain Beefhearts Magic Band, Buffalo Springfield, Love, Spirit & The Doors.
Life in the Canyons – singer-songwriterens epoke: Tim Buckley, Joni Mitchell, Neil Young, Randy Newman, Jackson Browne, Harry Nilsson, Tom Waits etc.
Dekadence & Dollars – The Eagles, Linda Ronstadt, Little Feat, Steely Dan, Fleetwood Mac
Strange Daze – Glitter à la LA: Rodney Binhenheimers English Disco, Kim Fowley, The Runaways, Iggy, Bowie & the world famous groupies Sable Starr, Lori Lightning, Mackenzie Phillips etc.
Punk à Go-Go – The Germs, The Weirdos, The Screamers, X, Black Flag feat. Henry Rollins
Hairbands: Stafetten gives videre – Van Halen, Motley Crue, Guns`n`Roses, Red Hot Chili Peppers
East vs. West – Gangstas on the prowl: Niggaz With Attitude, Ice-T, Ice Cube, Cypress Hill, Snoop Dogg & sagaen om Death Row Records.

Under forløbet vil der blive spillet musikeksempler.

Klaus Lynggaard

1956: Fødes på Christianshavn.
1962: Flytter til Kokkedal.
1963-1970: Usserød Skole.
1970-73: Vallerød Skole / Realeksamen.
1973-74: Udvekslingsstudent i Michigan, USA.
1974-1976: Vesterbro Statskursus.
1976: Første artikel om rockmusik trykt i musikbladet MM.
Student.
Bosat i USA.
1977: Bosat i Sverige. Flytter til Kbh. i september.
1978: Dropper litteraturstudium på Kbh.`s Universitet efter et semester.
1979: Bosat i Paris.
Debuterer med digte i Hvedekorn.
1981: ”Vinterkrig”, debutdigte (Vindrose).
1982: ”Mørket vi træder på”, digte (Borgen).
1983: ”Begær”, digte & texter (Borgen).
1984-87: Musikkritiker på Kristeligt Dagblad.
1985: ”Martin & Victoria”, roman (Borgen).
Danner performancetrioen Secrets, der debuterer på Cafe Victor og udsender kassettebåndet ”Demo” (Roskilde Bogforlag).
Secrets optræder på Roskilde Festival tre år i træk samt ved talrige events rundt om i det ganske land, før det opløses i 1988 efter en optræden på Kunstforeningen på Gl. Strand.
1986: ”Victorias År”, roman (Borgen).
”Fluer og støv”, rejsebeskrivelse (Roskilde Bogcafé).
Modtager Otto Bentzons Forfatterlegat + Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat.
1986-1989: Redigerer litteraturtidsskriftet ”Kannibal” sammen med Jens-Martin Eriksen. T.S. Høeg og Søren A. Olsen.
1987: ”Live At Langelinie”, performancepoesi m/ trioen Secrets
(Kassettebånd vedlagt tidsskriftet Atlas).
1987-88: Litteraturkritiker ved Det Fri Aktuelt.
1988: ”Røv og nøgler”, digte & texter (Borgen).
1992-2003: Musikkritiker ved Dagbladet Information.
1995: ”Febertid”, essays (Borgen).
1996: ”Når en mand må afsted”, cd m/ gruppen Quote Unquote (AGM/EMI).
Modtager Dan Turèll Prisen for ”Febertid”.
1997: Quote Unquote på DK-turné. Åbner Blå Scene på Roskilde Festivalen.
Medredaktør af ”Politikens Dansk Rock 1957-1999”.
1998-2000: Chefredaktør for musik-, film- og kulturmagasinet "Blender".
1999: ”Verdens 25 Bedste Rock- og Popplader”, bog (Rosinante).
2001: Arrangerer s.m. Peter Sørensen "Forever Young", en hyldestkoncert i anledning af Bob Dylans 60 års fødselsdag. Afholdt i Den Grå Hal på Christania, hvor talrige danske musikere hylder fødselaren.
2002: Initiativtager til og medstifter af Foreningen af Danske Musikkritikere (FDM), der uddeler musikkritikernes pris Årets Steppeulv (første gang 31.1.2003 i Store Vega).
Flytter til Haslev.
2003: “Somewhere In The Lovely Nowhere”. Dbl.-lp med Mental Midget
(Optagelser fra 1983, udsendt på Orpheus Records).
”Tiden går bort”, cd m/ gruppen Strejfer.
2006: ”Et kullet klarsyn – lyn i Dagbladet Information 1992-2006” (2006)

Det løse:

Hundredevis af oplæsninger og foredrag på landsplan.
Undervist på bl.a. Vallekilde og Testrup Højskole.
Bidragsyder til utallige tidsskrifter og magasiner i ind- og udland.
Fast tilknyttet Jazz Special.
Talrige indslag på P1.
Konsulent for diverse forlag.